Jeg elsker en fuld sal

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Regner Grasten var heldig i USA. Der var skuespillerstrejke rettet mod de store selskaber, mens stjernerne gerne måtte arbejde på mindre film, og dygtige teknikere og kamerafolk var blodige efter noget at lave. Strejken betyder samtidig, at der vil være mangel på film, når "Love at First Hiccup" får premiere - ikke bare i USA, men i hele verden. Og så er der jo krisen. Den er perfekt for os, for så vil folk have feel-good-film, siger Regner Grasten. Foto: Carsten Lauridsen/Polfoto

Der er familieråd på Lykkevej i Charlottenlund. En meget alvorlig beslutning skal træffes, og ægteparret Grasten ville gerne have haft deres døtre siddende over for sig ved køkkenbordet. Men Maj på 24 er ved at tage sin anden mastergrad på European College i Warszawa, og Puk på 23 studerer film i Paris. Derfor må det ordnes over telefonen. Tove og Regner forklarer pigerne, at de synes, tidspunktet er inde til at realisere en livsdrøm: De vil indspille en film i USA, og det koster kroner. Selv om de har sparet otte op, solgt rettigheder til Disney-film i Skandinavien for tre og fået en kassekredit på fire, er der ingen vej uden om at låne den sidste million i huset. - Selvfølgelig skulle de spørges. Det er jo deres barndomshjem, som de elsker højt, og hvad nu hvis et eller andet gik helt galt ovre i Los Angeles? siger Tove Grasten. Men Maj og Puk var ikke i tvivl. Hvis det var det, far og mor virkelig gerne ville, var de ligeglade med, om huset røg, og så var budgettet på 16 millioner kroner hjemme. Regner Grasten Film skulle af sted til Amerika og indspille "Love at First Hiccup", der her til lands hedder "Kærlighed ved første hik". Minus syv millioner Folk i branchen grinede lidt, da de hørte det med USA. Men det er familien Grasten vant til. Der er trods alt ingen, der som dem er blevet skældt ud og hånet af kolleger og anmeldere stort set hver gang, de har lavet noget. Men der er heller ingen, der kan producere så billigt, som Grasten gør, og alligevel sælge så stort. Okay, der var nogle gedigne flop i slutfirserne. "Den røde tråd". "Bananen - skræl den før din nabo". Regner havde ikke hørt efter Toves advarsler, der var minus syv millioner på lønkontoen, og de stod med det ene ben på gaden, da "Krummerne" reddede dem på målstregen i 1991. Så begyndte de at lytte til hinanden. Og spare op. Og lave nul-budgetter. - Vores film er sådan skruet sammen, at selv hvis vi ikke tjener en krone, kan vi køre videre, forklarer Regner Grasten. Sådan er det også med "Love at First Hiccup". Men én ting er at skyde film i Danmark, hvor Grasten ved, hvordan man optager effektivt. Noget andet er Hollywood, hvor der ikke er ret meget, der skal gå galt, før det virkelig koster kassen. Der var bare ikke noget, der gik galt. Tværtimod. Familien Grasten fik stjerneskuespil og de fedeste filmfolk, og de brugte ikke engang alle pengene. - Så NU griner folk ikke mere. Nu holder hele branchen øje med os, siger Regner Grasten. Anya and Victor De kan godt være lidt svære at finde i deres beskedne kontorlokaler i Filmbyen i Hvidovre. Der er et skrivebord til Regner, et til Tove, et til bogholderen, som kommer en gang om ugen, og et hjørne til Oscar. Et værelse til de store computertingester og printeren. Og to redigeringsrum, eller hvad det nu kaldes. I det ene står en stor fladskærm, og Regner Grasten afspiller spændt den netop færdige ni minutter lange promo for "Love at First Hiccup". Scout Taylor-Compton (Halloween) og Devon Workheiser (Nickelodeon) som Anya and Victor oser af overskud og timing, sådan som vi er vant til det med gode amerikanske skuespillere. Pludselig dukker Ray Wise op. Han var far til Laura Palmer i Twin Peaks. Nu er han far til Anya i "Love at First Hiccup". Det er sjovt. Rigtigt sjovt. Men det er også bramfrit på en meget uamerikansk og ret dansk måde. Kondomer flyver over skærmen. Det er de ikke vant til over there. - "Kærlighed ved første hik" er jo ret fræk, siger Regner Grasten med et glad smil. I Danmark var den tilladt for alle. I USA skal unge under 17, der vil se den, ledsages af én på mindst 18. - Det er nu slet ikke så dårligt. Det er jo en ekstra billet, erklærer producenten og ser snedig ud. Hvem ka? Kamerika Nogle mennesker er gjort af et særligt stof, der giver immunitet mod jante. Vennen og samarbejdspartneren Peter Aalbæk fra Zentropa forlangte engang at få at vide, hvilken trylledrik, Regner hælder i sig. Svaret var angiveligt Fernet Branca, og under alle omstændigheder er det bulletproof, at Regner Grasten er umulig at slå ned, uanset hvor hårdt det danske film-establishment holder fast i, at billige film ikke kan være gode. Kvalitet er dyrt, basta, synes danskere og europæere at mene. Det er derfor, Grasten så godt kan lide Amerika. - Derovre bliver en billig film, der hitter, anerkendt af anmelderne. En "Batman" til 100 mio. dollars og en "Juno" til 2,5 mio. får lige stor succes. For amerikanerne er det historien, der tæller, og det giver en enorm bredde, hvor der hele tiden er gang i et væksthus, som unge talenter kan vokse i. Herhjemme er holdningen, at en dansk film skal koste mellem 17 og 30 mio. kroner. Hvis det er mindre, hæfter anmelderne sig typisk ved de steder, hvor de kan se, at den er billigere. Man går kun op i penge, og tør udelukkende satse på sikre navne og sikre festivalting, og det er sgu' lidt kedeligt at kigge på. Der sker ikke rigtigt noget. Han begynder med O... 40 procent af danskerne har set en af de fem Anja og Viktor-film. Går det ligesådan i USA, taler vi om 120 millioner amerikanere og en indtjening på 1,2 mia. dollars. Who knows? Manden, der har solgt flest bifbilletter i Danmark, men aldrig fået nogle fine priser herhjemme, har for længst åbent og meget udansk erklæret, at Hans ambition såmænd da er at få en Oscar. Indtil da vifter han glad og gerne rundt med den plastikkopi, han fik til sin 50-års fødselsdag, og som nyder kontoret sammen med ham og Tove. De ville ønske, at Regners forældre kunne have set den nye film. Moderen var nemlig selv - en ret flippet - filminstruktør, og faderen var faktisk filmanmelder ved Ekstra Bladet. De elskede brede amerikanske film. - Til gengæld var det bestemt ikke "comme il faut" i mit barndomshjem at se "Huset på Christianshavn" eller "Matador". Populært dansk var noget lort, fortæller Regner Grasten, mens Tove griner ved sit skrivebord. - Sådan har jeg det jo ikke, siger Regner Grasten. - Jeg elsker en fuld sal. Det er ren narkotika. Det er virkelig magi. Det er ikke kun for pengenes skyld. Det er fedt at høre én sige: "Se, der går ham med de gode film". Og ja, en Oscar ville da være helt okay!