- Jeg er da ikke ordblind!

Jens Otto Nielsen skjulte i mange år, at han var ordblind, men så revnede ballonen

Jens Nielsen var 53 år, før han fortalte sine kollegaer, at han var ordblind. Foto: Peter Broen

Jens Nielsen var 53 år, før han fortalte sine kollegaer, at han var ordblind. Foto: Peter Broen

Mobbe, mobbe, mobbe ... Der har i årenes løb været mange historier om mobning af ordblinde børn. Men sådan er det ikke altid. Jens Otto Nielsen, der bor med sin kone i Volstrup ved Syvsten, blev for eksempel ikke mobbet det fjerneste. Og med egne ord gik han i en fantastisk klasse, hvor de andre elever endda hjalp ham, når ordene (de små sataner) hoppede og dansede og ikke ville makke ret. Jens fik også ekstra hjælp, men der var ikke noget, der hjalp, og han var stadig dårlig til at skrive og læse, da han som 15-årig gik ud af folkeskolen. Faktisk var Jens Otto Nielsen 53 år, inden han fortalte omverdenen, at han var ordblind. - Kun min familie vidste, jeg var ordblind. Ingen skulle komme her og sige, at jeg var dum og ikke kunne finde ud af tingene. Derfor sagde jeg blot, at min håndskrift var ulæselig. Prikker og streger - Når ordene skulle sættes sammen gled alt sammen ud i uforståelige prikker og streger. Jeg kunne ikke høre lyden af ordene, og jeg kunne ikke forstå deres betydning, fortæller Jens Nielsen, der havde en enestående evne til at "manipulere" med omgivelserne, så ingen opdagede, han var ordblind. Efter skolen kom han i lære som tømrer, og senere i livet tog han en uddannelse til pædagog. Hvordan kan det lade sig gøre at tage en uddannelse til pædagog, når man er ordblind? - Jeg fik stor støtte fra min kone og mine studiekammerater. Jeg dikterede hvad der skulle stå i opgaven, og de skrev så opgaven for mig. Efter uddannelsen var han med til at starte en produktionsskole i Birkerød, der er målrettet skoletrætte og kriminelle børn og unge. Derefter flyttede han til Nordjylland, og da Jens Nielsen er født i Brønderslev, var der ingen problemer med at føle sig hjemme. Børn og unge I Aalborg arbejdede han stadig med børn og unge, og senere blev han ansat som ungdomskonsulent i Sæby Kommune: - Når man arbejder med børn og unge skal man skrive mange rapporter. Hvordan talte du dig ud af det? - Igen brugte jeg den der med, at jeg var dårlig til at skrive, og at andre var nødt til at skrive det for mig. Jeg "afleverede" så meget jeg kunne mundtligt, og som ungdomskonsulent fik jeg endda en sekretær, siger Jens Nielsen, der således i mange år var i stand til at skjule, at han var ordblind. Ballonen revnede Men da han sagde ja tak til et job i arbejdsmarkedsafdelingen i Hjørring Kommune, begyndte tommelskruerne at stramme på ham, og ballonen revnede. Det begyndte ellers godt nok, og vanen tro, sagde Jens Nielsen ikke noget om sit læsehandicap. Men på grund af sparehensyn og effektivisering fik han en dag at vide, at han blandt andet selv skulle stå for journalføring, og dermed var Jens Nielsen klar over, at gemmelegen var slut, og at der ingen vej var tilbage. - Et eller andet sted, var det jo forfærdeligt. Jeg havde opbygget en solid uddannelse og solid identitet. Jeg KUNNE noget. Og nu vidste jeg, at jeg nødt til at indrømme, at jeg var ordblind. Hvad nu hvis jeg blev arbejdsløs? Hvad skulle jeg så, siger Jens Nielsen, der valgte at fyre bomben af på et personalemøde. På det tidspunkt var Jens 53 år, og for første gang fortalte han sine omgivelser, at han er ordblind. Aftalen med Hjørring Kommune blev, at han skulle følge et forløb på VUC i Frederikshavn, der tilbyder hjælp til ordblinde. - Det var en enorm lettelse at få det sagt. På VUC havde jeg en følelse af, at jeg blev "skrællet" helt af, og derefter blev jeg bygget op igen. Jeg oplevede en varme og ro, og på den måde fik jeg genopfrisket en masse grundlæggende danskfærdigheder, siger Jens Otto Nielsen, der nu overvejer at uddanne sig til psykolog.

Forsiden


Breaking
Her er alle de nye restriktioner, du skal kende
Luk