Jeg er dansk!

Nationalfølelsen og den danske kultur bliver ofte hånet af kulturradikale kredse, der ønsker et multikulturelt Danmark.

Det er mangel på respekt for det land og den kultur, som vore forfædre gennem generationer har opbygget, ofte gennem kampe og afsavn. Dette blev jeg mindet om, da jeg for nylig stod ved Kongeåen. Denne store å, der slynger sig så smukt gennem det flade landskab, har altid fascineret mig. Den var i mange hundrede år toldgrænse mellem hertugdømmet Slesvig og kongeriget. Da vi så forsøgte at genindlemme hertugdømmet fuldt ud i kongeriget, kom den ulyksalige krig i 1864, hvor den danske hær blev knust i blodbadet ved Dybbøl. Vi tabte Slesvig, og Kongeåen blev regulær grænse mellem Danmark og Preussen/Tyskland fra 1864 til 1920. Efter indlemmelsen i Tyskland skulle alle indbyggerne i Slesvig aftjene den tyske værnepligt. Det betød, at 30.000 danske mænd måtte deltage i 1. Verdenskrig for en sag, der ikke var deres, og at 6000 mistede livet, og langt flere blev invaliderede. Hver kirkegård syd for Kongeåen har sin mindesten over sognets faldne. Der er mange maleriske grænsebroer over Kongeåen, men Frihedsbroen er den mest spændende. Lige syd for broen ligger landsbyen Københoved. Der ejede den stovte bonde, H.D. Kloppenborg (1802-1882) Bejstrupgård. Han var en ledende skikkelse på egnen, der kendte Grundtvig, som han var meget påvirket af. Kloppenborg var i bestyrelsen for Rødding Højskole, indtil den blev lukket af tyskerne. Han medvirkede ved oprettelsen af den første frimenighed i Slesvig som protest mod de tyske præster, og gudstjenesterne blev holdt på Bejstrupgård. Han kunne ikke fordrage tyskerne, så derfor byggede han et sommerhus i Danmark, som han kaldte "Frihed", kun 50 m. nord for en lille træbro over Kongeåen, der derfor kom til at hedde Frihedsbroen. Sommerhuset er et fint stenhus, hvor der er en navneplade med navnet Frihed, Kloppenborgs navn og to Dannebrogsflag. Der blev ikke skjult noget. Når Kloppenborg havde problemer med tyskerne, gik han over grænsen til Frihed, hvor han hejste Dannebrog og blev nogle dage, til forholdene var blevet rolige igen. I 1859 kom Jørgen Skrumsager (1841-1921) til Københoved og blev forvalter på Bejstrupgård efter et meget langt ophold på Rødding Højskole. Senere købte han Bennetgaard i byen. Han friede til Kloppenborgs datter, Anne Marie, men Kloppenborg sagde nej. Anne Marie var på dette tidspunkt 32 år og havde tre mislykkede forlovelser bag sig. Men Skrumsager var lige så stædig, så han "bortførte" Anne Marie og giftede sig med hende. Siden henvendte Kloppenborg sig aldrig direkte til svigersønnen. Han gjorde datteren arveløs og testamenterede Bejstrupgård til barnebarnet Hans Didrik Kloppenborg Skrumsager. Dog ligger de alle begravet sammen på det flotte familiegravsted ved Københoved Kirke. Jørgen Skrumsager fik stor betydning for hele den nordlige del af Slesvig og var med til at grundlægge Den nordslesvigske Vælgerforening, og han var formand for Kristeligt udvalg for Nordslesvig. I striden om grænsedragningen i 1920 gik han ind for Flensborgs tilslutning til Danmark. H.D. Kloppenborg Skrumsager (1868-1931) arvede i 1882 Bejstrupgård efter morfaderen og gik i forfædrenes nationale fodspor. Han gik på skoler i Danmark og var tysk soldat i to år i Berlin. Fra 1908 var han i 10 år medlem af Den preussiske Landdag. Her talte han de danskes sag og sluttede engang en tale med ordene: ”Mine landsmænd og jeg bærer vort hoved lige så højt som en preusser”. – Han blev mødt med vrede tilråd og spørgsmålet: ”Er De da ikke preusser”? Han vendte sig om mod salen og svarede med rolig stemme: ”Jeg er dansk”! Som faderen gik han ind for Flensborgs tilslutning til Danmark. Efter genforeningen blev han medlem af det danske landsting. Grænserne forsvinder og danskerne drager ud i den vide verden, for vi er og skal være internationalister. Men vort fundament bør være den danske kultur, der bygger på kristendommen, Grundtvigs frihedstanker og demokrati. Det var fundamentet for denne stærke slægt syd for Kongeåen, der levede under tysk styre, men de vidste og viste os, hvad det vil sige ”at være dansk”. Arne Sloth Kristoffersen - 44 år i folkeskolen, heraf 29 år som skoleinspektør. Hasseris menighedsråd. Tidligere idrætsformand. Skribent i flere lokalhistoriske bøger. Foredragsholder. E-mailadresse: askr@stofanet.dk