- Jeg følte mig så desperat og hjælpeløs

Jan Holm Rasmussen blev indlagt og behandlet, mens han var halvt bevidsløs af smerter og angst, da han ikke kunne komme i kontakt med læger og sygeplejersker. Jan Holm Rasmussen er døv og sygehuset tilkaldte ikke en tolk i tegnsprog

SKØRPING:Et ellers banalt sygdomsforløb endte med at blive et mareridt for den 42-åruge Jan Holm Rasmussen, Skørping, da han for et år siden blev akut syg og blev indlagt på Aalborg Sygehus. - Det skete en dag, da jeg var på vej hjem fra Skalborg. Jeg fik pludselig smerter i maven, og det endte med, at jeg måtte ringe på hos nogle fremmede mennesker i Skalborg og forsøge at gøre dem forståelige, at jeg skulle have hjælp, fortæller Jan Holm Rasmussen. Han er født døv, og da han aldrig har hørt ordenes udtale, kan han ikke tale dansk, men med papir og pen fik han forklaret de fremmede beboere i huset, at han havde det dårligt. De to beboere tilkaldte en ambulance. Imens fik Jan Holm Rasmussen større og større smerter. Da ambulancen kom, var der straks forståelsesproblemer. - Ambulancefolkene spurgte om jeg var narkoman eller led af for højt blodtryk, men jeg havde svært ved at svare. Jeg skal koncentrere mig for at skrive på dansk, og på grund af smerterne, kneb det med overskuddet til at kunne skrive med pen og papir, men vi fik da skrevet sammen på vej ind til sygehuset, hvor jeg håbede, at der ville være en tegnsprogstolk. Men det var der ikke. Da han ankom til Aalborg Sygehus Syd fik han det stadig værre, samtidig med at han følte sig mere og mere desperat over ikke at kunne fortælle på sit eget sprog - tegnsproget - hvordan han havde det. Da der kom en læge, faldt han om. Han kom dog til sig selv igen, men nu havde Jan Holm Rasmussen mistet alt sit overskud og opgav at kommunikere med pen og papir. Han måtte nu vente tre timer på Sygehus Syd, inden han blev overflyttet med en ny ambulance til Sygehus Nord. I ventetiden havde han voldomme smerter og Jan Holm Rasmussens desperation og frustation steg yderligere, da han jo ikke kunne høre lægernes spørgsmål og der stadig ikke var nogen tegnsprogstolk, som han kunne fortælle sine symtomer til. Da ambulancen kom, skulle han transporteres liggende med et bælte over maven. De nye ambulancefolk kunne heller ikke tegnsprog, så de kunne ikke forstå, når Jan Holm Rasmussen forsøgte at fortælle, at det netop var i maven, han havde ondt. Mens Jan Holm Rasmussen blev mere og mere angst, blev han spændt fast på lejet, hvor det endte med, at han gentagne gange kastede voldsomt op. Trods den lange ventetid, havde man heller ikke på Sygehus Nord fået fat i en tegnsprogstolk. Jan Holm Rasmussen blev nu halvt bevidsløs af smerter og angst kørt til en afdeling, som han opfattede som røntenafdelingen. Her lå han spændt fast i en seng, i hvad der forekommer ham var flere timer. - Jeg troede, at jeg igen lå og ventede, men pludselig blev smerterne mindre og så gik det langsomt op for mig, at behandlingen allerede var overstået. Jeg havde fået laserbehandling mod en akut smertende nyresten. Lægernes diagnose og behandling var korrekt, hvilket isoleret set var fint, når læge og patient ikke havde kunnet kommunikere sammen undervejs. Men forløbet var dybt utilfredsstillende, mener Jan Holm Rasmussen. - Det var et mareridt. Jeg har aldrig nogensinde følt mig så hjælpeløs og desperat, fastslår han. Da han blev udskrevet, overvejede han at klage, men opgav det. Som døv er han vant til at døve får en ringere behandling, når de er i berøring med såvel offentlige myndigheder som private forretningsdrivende. Men efter at have været i kontakt med Danske Døves Landsforbund har han imidertid valgt at fortælle om sine oplevelser, da de ikke er enestående, når døve behandles i sygehusvæsenet. - Det er mit indtryk, at det er meget almindeligt ved akutte problemer, at sygehusene ikke får fat i en tegnsprogstolk. Derimod går det noget bedre ved planlagte oprerationer, men det er stadig ikke godt nok. En udenlandsk undersøgelse, som jeg læste om i foråret, viste at døve havde en lavere levealder end hørende - formentlig fordi de ofte ikke fik den rigtige behandling, når de blev syge som følge af, at der ikke blev stillet tegnsprogstolke til rådighed. Jeg håber ikke, at det er lige sådan herhjemme, siger Jan Holm Rasmussen. Paradoksalt nok kunne sygehuset nemt have tilkaldt en tegnsprogstolk - formentlig endda ganske gratis. Gennem det såkaldt Sociale Tolkeprojekt, der løber til 2004, har der i mere end tre år været stillet gratis tegnsprogstolke til rådighed for danske døve. Tolkene kan tilkaldes hos Center for Døve, der i Aalborg har otte tegnsprogstolke ansat, som skiftes til at være på vagt døgnet rundt. - Det er for dårligt, at man på et så stort sygehus som Aalborg ikke har kendskab til, hvordan man tilkalder en tegnsprogstolk, mener Jan Holm Rasmussen. På Aalborg Sygehus siger cheflæge Tove Nilsson, at sygehuset ikke har været gjort bekendt med at døve har problemer med for få tegnsprogstolke til døve. - Jeg kunne ønske mig, at patienten havde klaget noget før. Vi lærer jo af klagesager, påpeger Tove Nilsson, der nu vil sørge for, at alle sygehusets afdelinger ved, hvordan de kan tilkalde en tegnsprogstolk.