Gymnasiale uddannelser

Jeg forstår lærernes stress

NORDJYSKE Stiftstidende bringer 21.1. en fejlagtig leder baseret på to fejlagtige debatindlæg fra en tillidsmand og professor Palle Rasmussen (18.1.).

Lederen konkluderede, at en meget omhyggelig analyse af gymnasielæreres arbejdstid fra konsulentfirmaet Rambøll Management er forkert og citerer i stedet professoren for, at gymnasielærere underviser trefjerdedele af deres tid. Dette er ikke sandt. Gymnasielærerne underviser 22 procent af deres arbejdstid ¿ og der er naturligvis ikke talt ferier med i det regnestykke. Derudover bruger de 29 procent på forberedelse. Dvs. lærerne bruger godt halvdelen af deres arbejdstid på undervisning og forberedelse af denne ¿ det omfatter også vejledning af elever, gruppearbejde mm.. Lærerne forudsættes kun at være til stede i den tid, de har faktiske undervisningstimer, det vil sige i gennemsnit to timer om dagen 200 dage om året, mens andre lønmodtagere går på arbejde 225 dage om året. Det øger selvfølgelig arbejdsbyrden de dage, læreren er på skolen. Danmark er det OECD-land, hvor gymnasielærerne er mindst tid sammen med eleverne. Jeg forstår godt, at lærerne er stressede over, at deres arbejdstid er fastlagt helt ned i detaljer i lang tid i forvejen i centrale aftaler, hvor deres fagforening centralt kan bestemme, hvor meget tid de skal bruge på hver opgave. Det er et minuttyranni og bureaukrati uden lige. Det udelukker almindelig ledelse og hensyntagen til lærere, der har behov for mere forberedelse. Ministeriet er i gang med at gennemgå love og bekendtgørelser for at afbureaukratisere. Jeg har med glæde støttet afbureaukratiserings-forslag fra det såkaldte ¿monster¿-udvalg, der blev nedsat på foranledning af Gymnasieskolernes Lærerforening. Men det nytter ikke noget, hvis gymnasielærerne fastholder en arbejdstidsaftale, der hører en anden tidsalder til.