Jeg forstår mindre og mindre

FYRINGSSAG:Jeg har gennem hele forløbet i sagen omkring skoleleder Kaare Maul haft meget svært ved at se, hvad det er, han måtte have gjort forkert i forhold til sit arbejde og ansvar på Strandby Skole. Han forelsker sig, forlader sin kone, fortryder og flytter tilbage. Kvinden forelsker sig, forlader sin mand, fortryder og flytter tilbage. Samme historie, samme ¿forbrydelse:¿ Kvinden anklager Kaare for sexchikane, han frikendes, da hendes anklage findes utroværdig. Kvinden får job på en anden skole i kommunen, Kaare Maul fyres. Jeg forstår det ikke! Og der er rigtig meget, jeg ikke forstår i denne sag, og der kommer stadig mere: Lærere, forældre, elever og skolebestyrelse bakker Kaare Maul op. Det samme gør lokalbefolkningen i Strandby. Det viser sig at være fuldstændig ligegyldigt. Det er nemlig ikke ¿borgerne på gaden, der skal bestemme, hvem der er skoleleder.¿ Her står min forståelse da helt af. For hvem er det, der stemmer politikere ind? Er det ikke lige præcis borgerne på gaden? Hvad er det så disse politikere får til opgave? Er det ikke netop at være talsmand for deres vælgere, altså borgerne på gaden? Hvordan er det muligt for forvaltningen at miste tillid til Kaare, mens tilliden til kvinden og hendes mand er bevaret? For Kaare fik denne kortvarige forelskelse en mildest talt alvorlig konsekvens. Hvad er konsekvensen for en utroværdig anklage? Nu viser det sig, at der er flere ting omkring sagsbehandlingen, der er lidt underlige. Dokumenter og referat forsvinder. Forretningsgangen i sagen er ikke ubetinget korrekt. Det er da indlysende logisk, at der kommer reaktioner i den forbindelse. Men i stedet for at forklare sig, har man ingen kommentarer og begrunder det med, at nu skal de have lov at få ro derude. Hvem skal have lov at få ro? Hvis der menes skolen eller Kaare Maul og familie vil jeg tro, at netop en forklaring ville betyde en afklaring i forhold til det skete. Jeg vil ikke bruge ordet ro, da jeg egentlig ikke synes, det er dækkende. Retfærdighed er et langt bedre ord, det er nemlig det, vi gerne vil have. Jeg forstår ikke, hvem det er, der har brug for det, der kaldes ro, men som jeg kalder tavshed. Jeg ville gerne forstå, men det kræver altså en forklaring på de mange tvivlsspørgsmål.