Rosport

Udby: - Jeg gav den for meget gas

Fie Udby manglede timingen efter en periode med skadesproblemer

Fie Udby måtte også se forgæves efter ædelmetal ved sidste års OL. Ved OL i 2012 roede hun sig til en sølvmedalje. Arkivfoto: Torben Hansen
Fie Udby måtte også se forgæves efter ædelmetal ved sidste års OL. Ved OL i 2012 roede hun sig til en sølvmedalje. Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret 03. oktober 2017 kl. 07:36

RONING: Med få hundrede meter igen lå Fie Udby Erichsen til at ro sig i finalen ved verdensmesterskaberne. Men helt til sidst slap kræfterne op, og roeren endte på en fjerdeplads - lige udenfor finalepladserne.

- Jeg er selvfølgelig mega skuffet. Jeg kan se, at jeg roer rigtigt og roer hurtigst, når jeg er bedst, siger Udby.

Den tidligere OL-medaljevinder har været plaget af en rygskade op til VM. Det forringede hendes dømmekraft og medvirkede til, at hun faldt tilbage efter at tilbragt det meste af heatet i front.

- Mine kræfter slap op til sidst. Jeg gav den lidt for meget gas. Det var i mangel på den coolness, jeg normalt har ved at have roet en helt sæson og have helt styr på mit eget niveau. Og så var der også et spændingsniveau, jeg ikke håndterede godt nok, siger hun.

Forventningerne var ikke en finaleplads forud for gårsdagens heat. Men det er alligevel en ærgerlig landsholdsroer, som må nøjes med at deltage i b-finalen ved VM.

- Jeg er bare rigtig skuffet over ikke at være med i den finale, hvor jeg føler, jeg hører hjemme. Men b-finalen bliver også sindssygt tæt og vanvittig svær. Så jeg skal bare ud og se, om jeg kan holde hovedet koldt og se, hvor langt det bringer mig, slutter nordjyske Fie Udby.

B-finalen, som afgør 7. til 12. pladserne, er programsat til søndag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden