Jeg har et godt liv her

Mikael påkørt på vej fra skole

Grete Mill
- Her er dejligt, fortæller Mikael Steen Pedersen. Foto Erik Sahl
Aalborg 1. september 2006 06:00

ATTRUP: - Jeg vil gerne fortælle om min egen udvikling her. Mikael Steen Pedersen på 27 år er en af de ansatte i beskyttet beskæftigelse. Han er også manden, der er parat til at fortælle om stedet. Og her og nu om sig selv. På vej hjem fra Aabybro Skole blev han påkørt af en bilist. Da var han 14 år og den dag blev der vendt op og ned på hans liv og muligheder. Men i første omgang gjaldt det bare om at overleve. Kørestol og kedsomhed - Jeg lå i respirator og kom i kørestol. Det eneste tilbud til mig var Ålykke i Aalborg. Alt foregik indendørs. Det var ikke noget for mig og det gav ingen udfordringer, fortæller han. Han tilbragte bl.a. også et halvt års tid, fortæller han, på et værested for psykisk handicappede, Syrenen i Brovst, og det var hér, han blev opmærksom på mulighederne hos Råd og dåd. Glæden smitter - Jeg har været her i syv år og jeg har et rigtig godt liv her. Her kan man bevise, hvad man kan og ikke kan og jeg kan li" det hele her. Der er ikke noget irriterende, som skal gøres. Det har tiden her lært mig. Hvorfor altid se på det negative? Når det regner, tager jeg bare tøj på til det, for det er aldrig vejret, der er noget galt med. Kun påklædningen. Her skal jeg kun tænke på at gøre mig selv glad. Så ved jeg, at de andre også er glade, siger han. Blandt sejrene er også et efterskoleophold og kørekort. Det sidste betegner han som en udfordring til sig selv. - I starten var jeg ikke meget for traktoren. Det tog halvandet år, før jeg turde at sætte mig op på den, tilføjer han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...