Jeg har fuld tillid til center

Humaniora 10. januar 2003 01:00

PSYKOTERAPI: De seneste to måneder har der i NORDJYSKE Stiftstidende været en række kritiske artikler om Ungdomscentrets virke. Dette giver mig anledning til at komme med faktuelle oplysninger og kommentarer. Ungdomscentret har igennem årene fremvist meget flotte behandlingsresultater. I forhold til de unge, der har været i et behandlingsforløb vurderes i forbindelse med sagsafslutningen, at godt 75 pct. af de unge har fået en forbedret livssituation. På stofmisbrugsområdet har vi set resultater, som jeg næppe tror er bedre andre steder i Danmark. Derfor er jeg foruroliget over, hvad den aktuelle meget unuancerede debat om Ungdomscentrets virke kan få af konsekvenser for de unge og deres pårørende. Jeg bekymrer mig også for de ansatte, der må lægge ryg til denne helt urimelige og nedgørende kritik. Jeg opfatter Ungdomscentret som en velfungerende og professionel institution, der kan være stolte af både indsats og resultater. Ungdomscentret blev allerede 1971 af byrådet i Aalborg godkendt som en socialpædagogisk behandlingsinstitution, hvis opgave var at hjælpe unge mellem 14 og 25 år med psykiske, sociale og psykosomatiske problemer, herunder stofmisbrug. Ungdomscentret er i de forløbne mange år blevet udviklet og udbygget med overtagelse af flere opgaver indenfor målgruppen. På trods af udviklingen og udbygningen har kernen i behandlingsarbejdet hele tiden været og er fortsat den socialpædagogiske indsats. Et element i socialpædagogikken er samtalen. Medarbejderen analyserer sammen med den unge de forhold, der spiller ind på, at vedkommende ikke trives. Baggrunden herfor er en erkendelse af og indsigt i, at det ikke er tilstrækkeligt at behandle de aktuelle symptomer. Analysen er nødvendig af hensyn til en egentlig planlægning af behandling og aktiviteter med det sigte at forbedre den unges totale situation. I behandlingen indgår altid en aftale med den unge om, hvad målet er og hvordan målet nås. Efterfølgende indgår behandlingsopfølgning med aftalte intervaller: hvad er nået, hvad mangler og hvordan arbejdes der videre. Måden, der arbejdes på i samtalen, er først og fremmest jeg-støttende, som går ud på at styrke den unges egne ressourcer via medarbejdernes påvirkning, støtte evnen til problem- og konfliktløsning, evnen til at vælge, evnen til tilknytning m.v. De unge hjælpes til at udtrykke følelser, f.eks. angst, kaos og vrede ligesom der arbejdes med, hvordan de unge kan nærme sig problemer, reflektere over dem og bearbejde dem. Den socialpædagogiske behandling understøttes i Ungdomscentrets dag- og døgntilbud af undervisning, praktisk arbejde, kreative aktiviteter, madlavning, personlig hygiejne, sport m.v. Flere ansatte i Ungdomscentret har inden eller under ansættelsen i Ungdomscentret gennemgået efter- og videreuddannelsesforløb indenfor det psykoterapeutiske område. Incitamentet herfor har for den enkelte ansatte været et ønske om personlig udvikling. Det at have indsigt i egne styrker og svagheder, kende egne begrænsninger og formåen og interesse for at udvikle flere kompetencer betyder, at de ansatte dels bliver bedre i stand til at rumme de meget vanskelige problemstillinger, som de unge kommer med og dels bliver mere tilfredse med deres eget liv. Der er ikke krav om, at medarbejderne deltager i sådanne forløb. Det, at have deltaget i efter- og videreuddannelse, er medvirkende til, at medarbejderne får en ny indsigt og forståelse for sammenhængen i de problemer mennesker kan have og dermed forbedre mulighederne for at hjælpe dem videre i livet. Efter- og videreuddannelse inden for det psykoterapeutiske felt er kun en del af den efteruddannelse og kursusvirksomhed, der finder sted i Ungdomscentret. Anvendelse af terapeutiske metoder i arbejdet med de unge anvendes kun af dertil uddannede, f.eks. centrets psykologer, psykiater, læge og pædagoger/socialrådgivere med en lang videreuddannelse og som derved er i besiddelse af en stor faglig vurderingsevne og har viden om og kan overskue konsekvenserne. Tilsynet med behandlingsarbejdet foregår på flere niveauer i Ungdomscentret, ligesom der orienteres om aktiviteterne til Centrets ledelse via mødevirksomhed og skriftlige rapporter. Den daglige leder påser, at behandlingen i de konkrete sager foregår indenfor forsvarlige rammer: analyse, behandlingsplanlægning, metodevalg, journalisering, opfølgning m.v. Der foregår faglig revision af alle sager og supervision på sagsniveau i komplicerede sager. Desuden bistår Centrets psykologer, læge og psykiatriske konsulent, når der er behov for det. I artiklerne har det været nævnt, at Ungdomscentret behandler unge, der er psykisk syge. Det er rigtigt, at der henvises unge, f.eks. fra Psykiatrisk Sygehus til Centret, som har en psykiatrisk diagnose og som vurderes at have behov for en socialpædagogisk indsats. Med henblik på, at disse unge lærer at kunne begå sig i samfundet, trænes der i personlig hygiejne, at stå op om morgenen, at være forpligtet i forhold til at deltage i daglige aktiviteter, at opbygge sociale relationer, netværk osv. Der er således alene tale om socialpædagogisk behandling og hverken psykoterapi eller psykiatrisk behandling. Der har ligeledes været sået tvivl om, hvorvidt medarbejderne i Ungdomscentret er fagligt kompetente til at løse behandlingsopgaver i forhold til unge, der har været udsat for seksuelle overgreb og unge, der lider af spiseforstyrrelser. Udfra de behandlingsresultater, som centret kan fremvise, fremgår det, at behandlingen af de ovennævnte unge foregår respektfuldt. Dertil kommer, at medarbejderne igennem årene har forsøgt at dygtiggøre sig og blive rustet til at tage sig af de problemer, som unge kommer og beder om hjælp til. De senere år har unge præsenteret andre problemstillinger end dem centret mødte i starten, eksempler herpå er spiseforstyrrelser og misbrug af ecstasy. Nye problemkomplekser kræver ny viden og udvikling af nye faglige kompetencer og jeg oplever Ungdomscentrets medarbejdere som fleksible og parate til at gå ind i nye områder og dygtiggøre sig, når man støder på nye udfordringer. Problemet er desværre ofte, at andre institutioner vægrer sig og afviser de unge med, "at det ikke er deres bord". Tilbage står, at debatten har rejst tvivl og usikkerhed om rådgivning, behandling og terapi i Ungdomscentret. Der er behov for, at der skabes klarhed på området. Derfor ser jeg frem til en ekstern, uvildig evaluering af Ungdomscentret, hvor alle sten vendes. Socialudvalget har allerede besluttet at gennemføre en sådan evaluering. Dermed kan der forhåbentlig skabes klarhed og arbejdsro for Ungdomscentrets hårdt prøvede medarbejdere til gavn for både medarbejdere og ikke mindst de unge. Som en del af debatten har Foreningen Til Borgernes Retssikkerhed hævdet, at Social- og Sundhedsforvaltningen ikke har givet den fornødne aktindsigt. Det er ikke korrekt. Alle anmodninger om aktindsigt bliver naturligvis efterkommet også selv om forvaltningen bruger mange medarbejderressourcer herpå. Men aktindsigt gives naturligvis kun inden for lovens rammer. Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg har fuld tillid til Ungdomscentrets arbejde, og jeg er overbevist om, at Ungdomscentret også i fremtiden vil være en professionel og velfungerende institution, som vi alle kan være stolte af.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...