Lokalpolitik

Jeg har pligt til at blande mig

Statsamtmand er overrasket over protester mod indgreb mod middag

Den nordjyske statsforvaltningsdirektør Claus Rosholm sagde tidligere på måneden op i protest over, at ministeriet havde ændret to af hans afgørelser. ARKIVFOTO

Den nordjyske statsforvaltningsdirektør Claus Rosholm sagde tidligere på måneden op i protest over, at ministeriet havde ændret to af hans afgørelser. ARKIVFOTO

Han har fået læst og påskrevet og fået at vide, at han går i alt for små sko. Og så er sandheden, at han bruger størrelse 45 (nogle gange sågar 46!). Og at han, som han selv ser det, blot prøver at passe sit job. Claus Rosholm har truffet adskillige hundrede afgørelser om nordjyske kommuners gøren og laden, siden han i 1996 blev nordjysk statsamtmand. Men ingen afgørelse har bragt ham så meget i vridemaskinen, som da han i forrige uge meddelte, at et planlagt middagsarrangement i den ny nordjyske region til 73.000 kr. var ulovligt. Meddelelsen, der indløb midt under rådets møde to dage før arrangementet, udløste heftige protester fra politikerne selv. Vagn Kvist, radikal næstformand, hvis kone havde købt ny kjole til festen, var parat til at betale selv. Men flertallet valgte - under protest - at aflyse. Også selv om de 73.000 kr. var betalt og siden har vist sig at være tabt. Forsvar for politikerne Mens folkedomstolen i tilsvarende sager hurtigt plejer at dømme ”pamperi”, har de første bølger af læserbrevsskribenter tværtimod forsvaret politikerne. De fleste, der har sat sig til tasterne, har tilsyneladende svært ved at tro, at sidste års ultimative stemmesluger ved regionsrådsvalget, Orla Hav (S), der normalt ikke er nogen ødeland, kunne finde på at bruge penge på sig selv og sine kolleger udover, hvad der er rimeligt. Selv har Orla Hav også bidt fra sig. I et brev til indenrigsministeren kritiserer han blandt meget andet statsamtmanden for at mangle fornemmelse for, hvordan politiske processer foregår i landets kommuner og regioner. Hav pikeret At Orla Hav føler sig beklikket på sin hæderlighed, lader sig dårligt skjule i brevet: ”Selvfølgelig skal der være en grænse for, hvad politikerne kan bevilge sig selv. Regionsrådet mener ikke, den grænse er overtrådt med 835 kr. pr. person. Regionsrådet kunne godt have været denne sag foruden - det er min opfattelse, at statsamtmanden i sin aktion med eller mod sin vilje sår generel mistillid til, at borgeres valgte repræsentanter er i stand til at finde et acceptabelt niveau for repræsentation,” skriver amtsborgmesteren. I dag, 12 dage senere, er Claus Rosholm imidlertid stadig helt overbevist om, at hans konklusion var rigtig. - Jeg har undervejs talt med en række kyndige jurister og andre med forstand på kommunalret. Og ikke én har anfægtet min konklusion. Tværtimod har de bakket den fuldt og helt op, siger han. Til gengæld har det vakt undren uden for Aalborghus Slots mure, at statsamtmanden inden for to uger både har kunnet erklære regionens arrangement ulovligt og har sagt god for et afslutningsarrangement i Sejlflod Kommune, hvis folkevalgte spenderer det samme beløb pr. næse på at tage til Kolding for at spise og overnatte. Hvor er logikken lige i dét? - Det handler ikke om prisen pr. deltager, eller om der er overnatning eller ej. Omdrejningspunktet er, om der er en anledning, der berettiger til at bruge offentlige penge på aktiviteten. Er der ikke det, er der tale om, at de folkevalgte begunstiger sig selv, og det er ulovligt, svarer Claus Rosholm Men mange andre kommuner og amter markerer budgettets vedtagelse med at spise sammen, uden at du kommer farende med bål og brand. Det er vel det samme, forberedelsesudvalget ville gøre, nu da regionens første budget var på plads? - Problemet er, at der var gået to måneder, siden budgettet faldt på plads. Hvis dét var en acceptabel anledning til at holde en middag, kunne man jo altid sige, at for tre eller fem måneder siden lavede vi en god aftale - det må vi fejre. Det er jo et skråplan. Så når det er i orden, at politikerne i Sejlflod tager til Kolding, men ikke at regionspolitikerne tager til Rebild, så skyldes det alene timingen? Sejlflod går fri - I Sejlflod vil man markere, at byrådsperioden og kommunens epoke er slut. Det gør man to uger, før kommunen lukker og slukker. Man kan altid diskutere niveauet. Men tidspunktet gør, at konklusionen bliver, at vi intet foretager os i dette tilfælde. Men Orla Hav siger jo, at det på grund af kommunalreformen netop i år har været svært at finde plads i kalenderen før nu til regionsrådets arrangement. Er det ikke en rimelig forklaring på det tidsmæssige? - Jeg bestrider ikke, at der er meget at se til. Men er kalenderen så fyldt, må man konstatere, at der er så travlt, at det ikke i år lader sig gøre at holde et sådant arrangement lovligt. Betyder det, at hvis forberedelsesudvalget havde holdt et helt identisk arrangement to måneder tidligere, havde det været i orden? - Var det sket en uge eller måske to efter budgettets vedtagelse, havde jeg næppe rynket et øjenbryn. Så havde underholdning med Niels Olsen og buffet og overnatning været ok? - Havde der været en klar tidsmæssig sammenhæng med budgettets vedtagelse, havde det andet næppe udgjort et problem i sig selv, siger Claus Rosholm. Ikke søvnløs Rollen som statens vagthund har amtmandsfunktionen haft i århundreder. Nogle gange er amtmanden beskyldt for at være for emsig. Andre gange for passivitet - senest for et par år siden i Frederiksborg Amt, hvor klager til tilsynsmyndigheden over en vis borgmester fra Farum ikke forårsagede dén reaktion, sagerne efterfølgende har vist sig at kunne have berettiget til. Claus Rosholm har angiveligt ikke haft søvnløse nætter over den aktuelle sag og de kritiske røster i medierne. Rollen som tilsynsmyndighed for kommuner, amt og region indebærer, siger han, ”ikke en ret, men en pligt til at blande sig”. - Havde jeg ikke gjort noget, ville man med rette bagefter kunne have spurgt: Hvor var tilsynsmyndigheden i Nordjylland henne? siger Claus Rosholm. Det eneste, der har overrasket ham, er, at så mange læserbrevsskribenter har kritiseret hans beslutning. - Det sidste står i skærende kontrast til, hvad jeg har oplevet i min hverdag. På gaden har adskillige mennesker passet mig op og rost mig for at have grebet ind, siger Claus Rosholm. Han vil på ingen måde kalde sig selv puritansk. - Det er ikke dét, det handler om. Det handler om jura og en lov, der skal overholdes, siger han. Statsamtet betaler Lidt tilbageholdende på skatteydernes vegne er han dog nok alligevel. Sammenlignet med folkevalgte er der ganske vist andre og videre rammer for, hvad man lovligt må gøre, når det gælder offentligt ansatte. Men hidtil har man i Nordjylland haft den ordning, at når statsamtets ansatte holdt julefrokost, var det helt og fuldt på medarbejdernes egne regning. Sidste år gik det imidlertid op for Claus Rosholm, at nogle af hans kolleger var begyndt at spytte i bøssen. Derfor var det - for første gang - på statsamtets regning, da et halvt hundrede ansatte i fredags holdt julefrokost på det gamle slot i Aalborgs midtby. Det vil sige: Maden og udsmykningen - til sammenlagt 200 kr. pr. næse - spenderede statsamtet. Drikkevarerne måtte de ansatte selv betale. Og de var inviteret uden ledsager og uden efterfølgende overnatning.