- Jeg risikerer vel at dø i ventetiden

54-årig lungepatient venter utålmodigt på undersøgelser på Aalborg Sygehus.

Mogens Møller
Mona Jespersen har meget dårlige lunger og er afhængig af iltapparat døgnet rundt. Hun går til undersøgelser med henblik på at få en ny lunge, men føler at det går alt for langsomt. Foto: Peter Langkilde
Naturvidenskab 1. februar 2011 09:47

- Hvis det var en privat virksomhed, ville den ganske sikkert gå konkurs. Mona Jespersen fra Arden ryster på hovedet over de erfaringer, hun det seneste halve år har gjort med Aalborg Sygehus. Den 54-årige kvinde har dårlige lunger. Så dårlige, at hun er nødt til at benytte iltapparat døgnet rundt. For et halvt år siden henviste Mona Jespersens egen læge hende til forundersøgelser med henblik på at få transplanteret en ny lunge. Siden har hun brugt det meste af tiden på at vente. Først ventede hun i flere uger på en indkaldelse til en "pusteprøve", som kunne vise, hvor stor hendes lungekapacitet er. Græder og skælder ud Brevet med besked om tidspunktet fik hun først, da hendes egen læge efter fem-seks uger rykkede for et svar. Beskeden var, at Mona Jespersen måtte regne med otte måneders ventetid. Det ville hun ikke stiltiende finde sig i. Derfor ringede hun til sygehuset og snakkede med en sekretær. - Jeg både græd og skældte ud, hvilket er sket alle de tre gange, jeg har ringet, fordi jeg ikke har fået ordentlig besked og synes, at tingene går alt for langsomt. Med den sygdom, jeg er ramt af, risikerer jeg jo at dø, før undersøgelserne er færdige. Det lykkedes for Mona Jespersen at få tildelt en tid i Hjørring i september. Vejrtrækning gennem sugerør Mona Jespersen har fået foretaget to pusteprøver, som afslører at der højst er 25 procent tilbage af hendes oprindelige lungekapacitet. - Folk kan blot prøve at gå op ad en trappe samtidig med, at de trækker vejret gennem et sugerør. Sådan har jeg det. Det er frygteligt ikke at kunne trække vejret, og der går let panik i én. Sygdommen forhindrer Mona Jespersen i at udføre selv de simpleste daglige gøremål, såsom at vaske tøj, gøre rent og købe ind. Hun er end ikke i stand til at vaske sit eget hår uden at blive forpustet. Det er også umuligt for hende og manden at lave aftaler om besøg hos familie og venner, da hun ikke på forhånd ved, hvordan hun har det på et bestemt tidspunkt. Vejrtrækningen kan ændre sig med ganske korte mellemrum. Langt nede Siden sidste sommer har Mona Jespersen været afhængig af et iltapparat døgnet rundt. Et lille transportabelt apparat i dagtimerne og en større stationær om natten. Men selv med iltapparat har hun ind imellem meget svært ved at trække vejret. - Jeg var meget langt nede sidste sommer på grund af sygdommen og havde egentlig ikke lyst til at leve mere. Derfor er det også ekstra nervepirrende bare at gå vente, nu hvor det er lykkedes mig at blive indstillet til forundersøgelser med henblik på at få en ny lunge. Så ønsker man naturligvis at få en afklaring hurtigst muligt. Siden de to pusteprøver har Mona Jespersen fået foretaget en scanning af lungerne på Hobro Sygehus. Scanningen afslørede en lille plet på den ene lunge. Det fik hun at vide ved en samtale med en læge i starten af januar. - Sådan som jeg forstod lægen, skulle det straks undersøges nærmere. Helst i løbet af en uge. Men to uger senere havde jeg stadig ikke modtaget nogen indkaldelse fra sygehuset, fortæller hun. Brevet med indkaldelse til den ekstra scanning modtog Mona Jespersen sidste tirsdag, og scanningen fandt sted i går. I morgen, onsdag, skal hun til samtale med en læge om resultatet af scanningen. Det tidspunkt fik hun, før hun fik tidspunktet for selve scanningen. - Det virker som om tingene slet ikke er koordineret. Jeg skal nok sørge for at reagere, hvis jeg synes, der går for lang tid. Men hvad med alle dem, der bare stiltiende venter på næste besked fra sygehuset. Der må være nogle, som dør, mens de venter, siger Mona Jespersen. Røg 20 smøger dagligt Efter at have røget siden hun var 13 år - op til 20 cigaretter om dagen - skoddede Mona Jespersen sin sidste smøg for et halvt år siden, da det for alvor gik op for hende, hvor dårlige lungerne var. - Der skal altså ske noget inden for det næste halve år. Uvisheden er frygtelig. Det er hårdt at tænke på, at man risikerer at dø i morgen, siger den 54-årige himmerlænding, der har seks børn og foreløbig otte børnebørn. - Jeg vil gerne leve længe nok til, at jeg når at se dem vokse op, siger hun.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...