EMNER

Jeg stemmer ikke på sugerørsparti

VALG: Jeg har stemt. Ikke på nogle af sugerørspartierne, men på EU-modstandere. Hvorfor jeg har gjort det, fremgår af følgende: Socialdemokraterne stiller med to spidskandidater, Nyrup, og Dam, begge meget dygtige og sympatiske. Nu er det sådan, at både min kone og jeg er gået på efterløn, og som sådan skulle der jo ingen risiko være ved at stemme på en af de to personer. Os kan de vel ikke gøre noget (forstås negativt), men så kommer man jo til at tænke på sine børn, og sine børnebørn. Så stiller sagen sig jo anderledes. Kort fortalt: Jeg mistænker socialdemokraterne for at have en skjultdagsorden, som går på nationalstatens opgivelse, ikke nu de nærmeste 20 år, men derefter. Denne mistanke gælder også de øvrige sugerørspartier. En lille fodnote: Niels Busk (V) har som den eneste, forsøgt at oplyse om, hvad han går og laver i EU-parlamentet. I sagens natur kan jeg ikke stemme på Niels, for partiet Venstre har en asocial holdning til under-Danmark, men det er dog prisværdigt, at Busk har forsøgt at gøre sit arbejde mere synligt.