Jeg stopper her

INGA/PLEJEHJEM:Svar til Inga Simonsen (4.7.): Det er da vist første gang, at du reagerer på en omtale af dig her i avisen. Det tager jeg som et bevis på, at min indlæg 2.7. må have gjort et lille indtryk på dig. Men nu stopper jeg her. Jeg har slet ikke evnerne til at hamle op med din spidse pen – og det har jeg det egentlig ganske fint med. Jeg må dog gå til bekendelse: Karens værelse blev gennemrodet, og det deltog jeg selv i. Hun havde nemlig forlagt sine briller! Nu vil jeg foreslå, at vi lader Karen have fred. Jeg er sikker på, at hun fra sin lille sky sender mange venlige tanker til det venlige og dygtige personale på Røde Kors-hjemmet, som hun satte så stor pris på.