Hjørring

- Jeg tager det oppefra og ned

Arkivfoto: Bente Poder

Arkivfoto: Bente Poder

- Jeg skal blandt andet være sekretær for børne- og undervisningsdirektør, Jørgen Rasmussen, og så får jeg nye arbejdsopgaver blandt andet omkring vielser og samarbejdet med venskabsbyer. Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve noget lidt andet, efter jeg i seks år har arbejdet i børne- og undervisningsforvaltningen i Hjørring. De seneste to år har jeg arbejdet koncentreret med skoleområdet, og før det var det især indenfor det kulturelle område. Det er selvfølgelig vemodigt at skulle sige farvel, men nogen gange skal man også gribe udfordringen, når den er der. Mit temperament er sådan, at den slags skal tages oppefra og ned. Det har jeg gjort, og jeg glæder mig meget. Jeg tror, vi får et godt team. Og rent fysisk bliver det ingen større omvæltning, jeg skal nemlig kun rykke en enkelt etage ned.