Lokalpolitik

- Jeg tager en etage, tak

Boligmarkedet i København er præget af skyhøje priser, spekulanter, familier, der sætter sig for dyrt, og usikkerhed om fremtiden. Det kan med tiden vendes til provinsboernes fordel, som vil være bedre rustet til et krak på boligmarkedet

--- --- --- Til red.: Denne artikel er klausuleret til lørdag den 25. juni. Vh/ DB --- --- --- (3 farvefotos) Boligmillionærerne pibler frem - men fortrinsvist i hovedstadsområdet. Der er sikkert mange boligejere i Jylland og på Fyn, der har følt misundelsens stik, når avisernes forsider beretter om boligejere, der har tjent hele og halve millioner på deres lejligheder og huse i København og omegn. Nye tal viser, at en københavnsk boligejer tjener 1100 kroner om dagen på sin bolig - det er 401.500 kroner om året. Landets største bygherrer som blandt andre Sjælsø Gruppen, Skanska og NCC opfører tilsammen cirka 4800 nye boliger i Købehavn alene i år. Vil man være ejer, koster de fleste af lejlighederne over tre millioner kroner. Ejendomsmæglernes prospekter over de nye bydele viser, at der bliver grønt ofte med små kanalsystemer som i Venedig og med udsigt over Købehavns vande på en nærmest riviera-agtig måde. Og selv om de allerfleste af lejlighedskomplekserne ikke er færdige før om en årrække, så sælges lejlighederne allerede nu i en hast, der har chokeret både ejendomsmæglerbranchen og eksperterne, som har spået, at markedet ikke kan bære de mange nybyggerier. 600 købere om min lejlighed Tirsdag morgen. Bilen holder ulovligt - men med katastrofeblink - på pladsen foran ejendomsmæglerens kontor. I forkontoret sidder et par håndfulde fortrinsvis mænd og nogle enkelte par ligesom os. Let famlende har vi, min kæreste og jeg, meldt os ind i dette boligkapløb, som vi har stillet op til uden at føle os i samme form som de spekulanter, vi blander os med denne morgen i det trange venteværelse. På tegningerne over de nyudbudte lejligheder, der hænger på væggen, kan vi følge med i, hvordan lejlighederne rives væk etagevis, tre ad gangen, i klynger som investeringsobjekter, fordi rygterne fortæller om folk, der har solgt deres boligbevis kort tid efter, de har købt det, og tjent 5-6-7-800.000 kroner på få måneder - uden at være reel ejer af en eneste mursten. Omkostninger er der ingen af, for lejligheden er endnu ikke bygget. Det er økonomisk lige på vippen. Men vi ønsker os bare sådan en fireværelses i stuen med en lille ugenert have på Frederiksberg - 93 kvm2 - tre millioner kroner. Men det er der også 600 andre, der gør. I hvert fald er det det antal købere, der er skrevet op til at blive ejer af samme lejlighed, som vi drømmer om. Men vores drøm er tæt på at blive kvast i tegnedrengen hos boligspekulanten i den anden Poul Kjærholm designersofa, da han frejdigt fortæller, at han har tænkt sig "at nappe det meste af stueetagen med de tilhørende små charmerende baghaver med sig". På samme glubske måde forsvinder andre etager og opgange på Frederiksberg, i den nye Ørestad, på Sluseholmen i Københavns Havn - alene på den halve time vi sidder i forkontoret og venter. Lejligheden i stuen bliver på mærkværdigvis vores, da spekulantens økonomiske formåen tilsyneladende ikke rakte til at nappe den sidste lejlighed i stueetagen med i købet. Vi er med nød og næppe blevet matrikelejere. Medvind skaber spekulanter Billedet er velkendt hos formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winther-Petersen. Han forstår udmærket de forretningskyndige, der udnytter medvinden på boligmarkedet til at skabe sig en gevinst. Selv om man skal betale skat af gevinsten, når man ikke selv har boet i lejligheden, så er der stadig en stor gevinst at hente, når prisstigningerne er på flere hundrede tusinde om året. - Man er nødt til at erkende, at man ikke kan regulere folks lyst til at tjene penge. Vi er i en situation, hvor markedet reagerer på, at befolkningstilgangen til København er større end mængden af lejligheder, der bygges, siger Steen Winther-Petersen. - Samtidig er der opstået den opfattelse, at nybyggeriet fra bygherrens side sælges billigt - det vil sige, at der er større prisstigninger at hente, hvis man er førstegangskøber, end hvis man køber en almindelig lejlighed i Københavns ældre boligmasse. Derfor vil man opleve, at lejlighederne i de nye boligkomplekser sælges på én dag. Så kan man diskutere, om det er usundt. Jeg mener det ikke. Det er jo blot kapitalisme i fri dressur, forklarer han. Glæd jer til det brister Men at have et opskruet boligmarked som det i hovedstaden og omegn er ikke uden problemer for boligejerne, mener Jens Lunde, der er lektor i finansiering med boligøkonomi som speciale på Handelshøjskolen i København. Det er problemer som blandt andet usikkerhed, spekulation og familier, der sætter sig for dyrt, som med tiden kan vendes til provinsboernes fordel. - Kigger man på den spekulation, der i øjeblikket foregår på markedet, så er det et alvorligt sygdomssymptom for et usundt marked. Enhver, der påtænker at købe bolig i København, bør stille sig selv spørgsmålet: Tror man virkelig på, at der i fremtiden er et efterspørgselsgrundlag, der berettiger prisstigninger på hundredetusindvis af kroner om året? Derfor gøres de mest fornuftige handler i øjeblikket i store dele af provinsen, hvor markedet stadig er i balance, og hvor man har betydelig større chance for at bevare skindet på næsen, hvis det hele på et eller andet tidspunkt bryder sammen. Prisfaldet i provinsen vil være tilsvarende lavere. Når det går galt, er det fortrinsvis de københavnske boligejere, der har købt lige op til, hvad budgettet kunne holde til, der vil blive ramt. Det bliver i provinsen, at folk har råd til at bo ordentlig, vedligeholde deres huse og leve et liv med overskud, forklarer Jens Lunde. Samtidig peger han på, at det nærmest kun er i fantasien, at boligejerne i Københavnerområdet bliver millionærer. - Man kan ikke se bort fra de kolossale prisstigninger på markedet, som mange i København på papiret i øjeblikket får glæde af. Men man skal også huske på, at disse ejere bliver boende i deres huse eller lejligheder og forbruger dermed samtidig selv deres kapitalgevinst. Det er kun i det tilfælde, man flytter til Struer, at man kan man realisere sin gevinst. - Men i princippet kan vi se frem til, at boblen brister med glæde, for det er den eneste måde, vi igen kan få et boligmarked med balance og sunde handler. Det er blot så synd for de mange familier, der så kan blive hårdt ramt i en sådan situation, mener Jens Lunde. Provinsen er for familien Men det ses også tydeligt på prisstatistikkerne, at der er forskel på, hvor meget boligkøberne vil betale for at bo i København og i eksempelvis Spøttrup eller Morsø. I København - eksempelvis på Frederiksberg - koster et 140 kvm2 familiehus gennemsnitligt 3.500.000 kroner. I Spøttrup koster det samme hus 596.000 kroner og i Morsø 683.000 kroner. Omkring de store byer som Aalborg, Århus og Odense er prisstigningerne slået igennem - bare slet ikke i samme målestok som i hovedstaden. I Aalborg koster samme hus 1.431.335 kroner, i Århus 2.083.000 kroner og i Odense 1.467.166 kroner. Det viser BRF's beregninger. Og der er ingen tvivl om, at de store forandringsprocesser og den massive byggemængde, der i disse år skyder op i hovedstaden, giver dønninger, som formentlig vil kunne mærkes ud i de fleste afkroge af provinsen. Selv om der i hovedstadsområdet er en befolkningstilvækst og dermed en efterspørgsel på boliger, der langt overstiger de 4800 nybyggede lejligheder, der bygges årligt, så er det ikke børnefamilierne, der kommer til at efterspørge dem i stor stil. Det vil i stedet være de unge mellem 20 og 30 år, der ikke har etableret sig i familiens økonomiske lænker, som tjener gode penge i gode jobs, men også det grå guld, der har sluppet ungerne løs på egen hånd på boligmarkedet, som har solgt parcelhuset i den grønne forstad og vil ind til storbyens mange tilbud med kultur, cafeer og kort afstand til alting. Begge grupper har evnen til at bo dyrt og behøver ikke tre børneværelser. Det er i hvert fald den tendens, direktøren på Institut på Fremtidsforskning, Johan Peter Paludan, forudser. - I fremtiden vil vi se, hvordan København i højere grad tiltrækker de unge og de ældre, mens provinsen tiltrækker børnefamilierne. De skræmmes væk af de høje boligpriser, og samtidig virker provinsens byer tiltrækkende med sin friske luft, det sikre miljø, hvor der er ro og fred, og hvor de føler det trygt, at børnene vokser op. For de familier er det at bo i provinsen virkelig livskvalitet, forklarer Johan Peter Paludan. - Og mange børnefamilier har måske også behov for at sikre sig mod boligboblen, som, hvis den brister, ikke vil ramme nær så hårdt økonomisk, som den vil i hovedstaden, forklarer Johan Peter Paludan. Søren-Ryge-typen får billig bolig I dag er det kun 50 mindre kommuner - hovedsageligt på Jylland og Fyn - der ikke har oplevet stigende priser i de forløbne år. Steen Winther-Petersen mener nu, at prisstigningerne i endnu højere grad vil komme til provinsen med Aalborg, Aarhus Esbjerg og trekantsområdet som højdespringerne. Store områder i Sønderjylland og på Fyn vil dog aldrig blive ramt af denne efterspørgsel, spår han. - Der er ingen tvivl om, at effekten kan parallelforskydes til provinsen, men den samme spekulationslyst og rift om boligerne som i København opnår man aldrig. Aalborg, Århus, Esbjerg, Odense og trekantsområdet vil dog være utrolig tiltrækkende på dem, som ikke kan eller vil betale de dyre boliger i København, og som har muligheden for at slå sig ned der. Kommer man ud til smukke Holmsland Klit, så er der nok for få udfordringer for akademikeren - også arbejdsmæssigt - så er det - med al respekt - nok mest et område, der appellerer til Søren Ryge-typer. Og det ses på priserne, mener Steen Winther-Petersen.