- Jeg troede aldrig, de ville lukke

Gunnar Andersen var mødt op for at sige farvel til Spritfabrikken - hans arbejdsplads gennem 41 år

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:Kvart i ti kørte den sidste lastbil med spiritus ud fra portene på Spritfabrikken i Aalborgs vestby. Et mandskor sang bilen afsted, og enkelte var mødt op for at overvære det symbolske farvel.

En af de fremmødte var tidligere medarbejder Gunnar Andersen. I 2012 sagde han frivilligt farvel til Spritfabrikken, da man måtte skære ned på medarbejdere. Men alligevel mødte han op for at se den sidste lastbil forlade fabriksgrunden ud til Limfjorden.

- Jeg har altid haft det godt herude. Det har været en dejlig arbejdsplads for mig gennem alle de år, jeg har været her. Kammeratskabet og forholdene herude har været gode. Det vil jeg altid se tilbage på, siger Gunnar Andersen.

Alligevel med vemod

Gennem 41 år på Spritfabrikken arbejdede Gunnar Andersen i flere stillinger. Han var først på tapperiet, da han startede i 1971. Sidenhen begyndte han at arbejde med produktionen af Taffel Chips, der frem til 2004 blev lavet af kartoffelresterne fra snapsproduktionen på Spritfabrikken. Da Gunnar Andersen forlod stedet, var han en del af centralværkstedet.

Selvom det er tre år siden, at han stoppede på Spritfabrikken, var det alligevel med vemod, at han så den sidste gang spiritus blive kørt væk.

- Jeg må indrømme, at det vemodigt. Jeg havde aldrig troet, at den fabrik nogensinde skulle lukke. Det må jeg erkende nu, hvor den sidste lastbil kører væk, siger han.

Produktionen gøres billigere

I fremtiden vil De Danske Spritfabrikker have et mikrodestilleri og et oplevelsescenter i fabrikkens gamle lokaler. Men storproduktionen flyttes. Tilbage står Spritfabrikken med de røde mursten og det velkendte logo - det rød-hvide malteserkors.

- Hver gang jeg fremover kører forbi herude - selvom malteserkortet så fjernes - vil Spritfabrikken altid stå som noget stort, siger Gunnar Andersen.

Produktionen af Gammel Dansk og snaps flyttes til Norge af de norske ejere Arcus Gruppen. Det sker blandt andet for at gøre produktionen billigere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.