Jeg undres

800 dyreværnsorganisationer i 147 lande organiseret i WSPA (World Society for the Protection of Animals) arbejder p.t. på at få en fælles dyrevelfærdserklæring ved FN. Det gøres ved verden over at indsamle underskrifter, 10 millioner i alt, som afleveres til FN i 2010.

Erklæringen skal danne baggrund for beskyttelse af landbrugsdyr, kæledyr, arbejdsdyr, forsøgsdyr og vildtlevende dyr på hele kloden. I den anledning uddeler jeg underskriftsark til dyrlægeklinikker m.h.p. kundeunderskrifter. Til min store forbløffelse er der imidlertid klinikker, som undslår sig for at have disse underskriftsark liggende i deres reception. Forleden forklarede en rødmende og hændervridende dyrlæge mig således, at det altså skyldtes, at de også havde landmænd som kunder i deres praksis, og så var det ikke så godt, at der lå sådanne ark…. Er der noget, jeg helt har misforstået? Både landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke, og afdelingschef, Anders Søgaard, er da blandt de mange i landbrugets top, som bedyrer, at man i landbrugsindustrien skam meget gerne ser øget dyrevelfærd og stedse arbejder på tiltag i den sammenhæng. Hvorfor og hvordan kan en universel dyrevelfærdserklæring ved FN så være til gene for landmænd? Og dyrlæger? Når nyuddannede læger afgiver lægeløftet, lover de bl.a. at arbejde til deres medmenneskers gavn. Man kunne ønske, at der i dyrlægeløftet indgik en tilsvarende passus om at arbejde til dyrenes gavn. Så ville man ikke kunne iagttage det fænomen, at verdens 4. mest intelligente dyr efter menneske, abe og hval, nemlig svinet, med dyrlægers billigelse fikseres til bart betongulv uden stimulationsmuligheder og med skuldersår og diverse andre lidelser til følge.