Jeg venter stadig på et svar

SKAT:Dan Kristensen (K) svarer 5.12. på mit indlæg vedr. skattetrykket før og nu. Han bekræfter endnu en gang, at de borgerlige partier i Danmark historisk set har stået bag flere skattestigninger end socialdemokratiske regeringer. Han gentager også sin vurdering af, at et sådan historisk faktum ikke kan interessere vælgerne. Heri er jeg helt uenig. I en tid, hvor mange borgerlige politikere har travlt med at skabe et billede af, at det evig og altid er socialdemokratiet, der har fået skatten til at stige, er det da interessant, at det historisk set forholder sig omvendt. Dan Kristensen undlader desværre endnu en gang at forholde sig til mit direkte spørgsmål til ham om, hvordan han forholder sig til, at mange borgere under den nuværende regering har oplevet en større stigning i brugerbetaling, end de har modtaget i skattelettelser. Til gengæld lader han sin irritation munde ud i et personligt angreb på mig. Denne gang er det mine regnefærdigheder, han er ude efter. Han mener ikke, at jeg kan regne ud, hvad én procent er af et større milliardbeløb. Selvom jeg nok næppe har været en ligeså stor ørn på skolebænken, som Kristensen gør sig selv til, mener jeg nu nok, at jeg formår at regne med procenter. Sagen er imidlertid den, at Kristensen ikke læser, hvad jeg skriver i mit indlæg. Jeg sår ikke tvivl om Kristensens beregning af, hvad en skattestigning på én procent udgør i kroner og ører. Min argumentation handler alene om, at en stigning på et procentpoint under Nyrup-regeringen ikke er voldsom, når det tages i betragtning, at den konservative Schlüter-regering fik skattetrykket til at stige med hele seks procentpoint. Med Kristensens højtbesungne regnefærdigheder må han da også have det lidt træls med, at skatten faktisk er steget så meget mere under Schlüter end under Nyrup. Men når det er slået fast, synes jeg, det ville være mere befordrende for debatten, hvis Kristensen og Det Konservative Folkeparti forholdt sig til de argumenter, der er i debatten, i stedet for at vride modstandernes ord til det ukendelige. Og så synes jeg, at vi som politikere bør holde os fra ringeagtende udbrud mod hinanden. Hvad ville det hele ikke ende med, hvis jeg replicerede på Kristensen påstande om mine regneevner ved at skrive, at han ikke magtede at læse indenad, når han citerer mig for noget andet, end det jeg faktisk har skrevet. Lad os holde os til den politiske debat. Og jeg venter stadig svar på mine spørgsmål!