Retspleje

- Jeg vil bare have ro i sjælen

- Hvis jeg nogensinde skal have ro i sjælen og leve et ordentligt liv, så skal sagen genoptages og undersøges til bunds.

Jonna Ørskov sidder med et tomt blik og stirrer ud i stuen i hjemmet på Sverigesvej i Løgstør. Hun tænder en smøg og nipper til kaffen. På væggene hænger billeder af sønnen Jens Arne og tankerne går - som det sker mange gang hver dag - igen tilbage til den tragiske aften, da hendes 21-årige søn døde i politiets varetægt. Det skete under en polititransport fra Løgstør til Aalborg. - Jeg husker tydeligt den fredag. Der var byfest i Løgstør og Jens Arne var i strålende humør. Vi havde været til byfestmarked sammen om eftermiddagen. Ud på aftenen var jeg en tur på byfestpladsen, hvor jeg mødte Jens Arne. - Jeg giver ham et ordentligt knus og siger: ”nu opfører du dig sgu’ ordentligt”. Om natten bliver Jonna Ørskov kontaktet af to betjente fra Løgstør Politi. De fortæller, at Jens Arne er død. - Jeg skreg og skreg. Det var som en meget ond drøm, husker Jonna Ørskov, der selv identificerede sin søn på Aalborg Sygehus. - Den nat troede jeg simpelthen ikke på, at han var død. I dag er jeg desværre meget klogere... Tumulter Jens Arne Ørskov var 14. juni 2002 involveret i tumulter udenfor hallen i Løgstør, hvor der var byfestbal. Han blev anholdt, men på vej i politibilen mod detentionen i Aalborg går det grueligt galt. Efter en batalje bliver han hevet ud af politibilen af de to betjente. Det sker på en rasteplads lige før Sebbersund. Han bliver lagt på maven i håndjern, og kort efter er han død. Vil have sandheden Men hvad skete der nøjagtigt den skæbnesvangre aften i politibilen? Usikkerheden har naget Jonna Ørskov lige siden besøget af de to betjente fra den lokale station, der fortalte om sønnens død. Hun bliver dag for dag bestyrket i mistanken om at et eller andet er galt. - Hvorfor har jeg aldrig kunnet få ordentlig besked, spørger Jonna Ørskov, der anklager både politi som statsadvokat, rigsadvokat og dele af retssystemet for magtmisbrug. Hun tror ganske enkelt ikke på de forklaringer, der førte til at de to betjente blev frikendt af statsadvokaten. - Jeg har ikke tillid til et system, der undersøger sig selv. - Hvordan skal jeg kunne tro på en undersøgelse, der er lavet af folk fra statsadvokaturen, som har tætte forbindelser til de ansatte hos politiet i Løgstør, siger Jonna Ørskov. Hun har ikke på forhånd villet se DRs dokumentarudsendelse, som sendes i aften. Her sammenlignes der med Benjamin-sagen fra 1992, hvor en ung mand blev anholdt på Rådhuspladsen. Han er i dag hjerneskadet. Familien fik efterfølgende en erstatning på 1,4 mio. kr. af Københavns Politi, fordi betjentene, der havde ham i deres varetægt, ikke havde ydet ham ordentlig hjælp. Kamp mod myndighederne Den tidligere syerske fra Løgstør har i mere end halvandet år kæmpet en stædig kamp mod myndighederne. - Det har været et rent helvede at få noget så banalt som sagsakterne udleveret i forsøget på at finde ud af, hvad der skete, siger Jonna Ørskov, der igen og igen vender tilbage til, hvorfor det danske system ikke kan indrettes, så det er andre end politiet, der undersøger politiet. - Hvorfor ikke lade f.eks. advokater se på sagen. Gerne fra et naboland. Det skal i hvert fald være sådan, at man med sikkerhed kan sige, at ingen har en interesse i at dække over nogen eller noget. - Ingen ved deres fulde fem vil kunne sige, at det er sådan i dag. - Politiet og statsadvokaturen er én stor familieklub. De undersøgelser, der er lavet i forbindelse med Jens Arne død, kunne være lavet af en 12-årig knægt uden alt for høj intelligens, siger Jonna Ørskov. Hun stopper ikke jagten på sandheden, før alle muligheder er brugt op i bestræbelserne på at få besvaret alle spørgsmål. - Jeg er gået til Amnesty International og er godt på vej til Menneskerettighedskommissionen. Jeg sover ikke trygt før alt er prøvet, siger Jonna Ørskov, der venter sig meget af dokumentarprogrammet. - Der er brugt måneder på at undersøge sagen. Jeg håber inderligt, der kommer så meget nyt frem, at der er nogle kloge hoveder som kan indse, at sagen må tages op igen.