- Jeg vil hellere være sjov end klog

Nej, nu gjorde jeg det igen. Hvilket? - Jeg kommer til at sidde og formulere mig, så det lyder så klogt. I det her interview må du tale, som det passer dig - Nej, hvorfor siger jeg overhovedet ord som "koncist"? Begavelse er jo ikke en skid værd, hvis der ikke er nogen, der forstår, hvad man mener. Desuden bliver det så ulideligt, når jeg skal sidde her og pille mig selv i navlen. Mange af mine kolleger er mere strategiske i interview og tænker over, hvad de svarer journalisterne, men jeg har ikke noget filter. Jeg fabler bare løs, siger Lasse Rimmer. Det er sandt. Lasse Rimmer taler meget. Så meget, at han af og til selv standser sine egne ordstrømme med kommentarer som "Det er da virkelig kedeligt, dét jeg taler om nu" eller "Hvor kom vi fra?" Komikerens hjerne arbejder på højtryk, og det er ikke så underligt, for den er blevet målt til at have en IQ på 156 - et resultat langt over landsgennemsnittet på 105. Lasse Rimmers intelligens blev afsløret i 2005 i forbindelse med TV2's "Test Nationen", men selvom det snart er syv år siden, hænger prædikatet stadig fast: Lasse Rimmer er landets klogeste comedy-fyr. Måske. Klods om benet Selv mener han ikke, at hans status som den mest intelligente komiker er berettiget. - Der er mange af mine kolleger, der tænker hurtigere end jeg, men de har bare ikke haft en arbejdsgiver, der placerede dem i en situation, hvor de sad og skulle tage en intelligenstest for rullende kameraer. Derfor har de ikke kunnet få prædikatet. Men så slipper de da for at skulle trække rundt med det. Egentlig er det vel en kompliment at blive kaldt klog, men for Lasse Rimmer er det mest til last. - Da de offentliggjorde resultatet, stod jeg og tænkte: "Det er her er jo arbejdsmæssigt selvmord for en komiker!". Helt så slemt er det ikke gået, men seriøst, der findes faktisk et bookingselskab, hvor man kan booke mig under overskriften: "Kloge mennesker kan også være sjove". Det irriterer mig virkelig, jeg burde ringe til det bookingselskab på et tidspunkt og sige: "Gider I ikke godt lave den overskrift om?" For det er lige præcis dét, der er mit problem: Den idiotiske idé om, at begavelse står i vejen for noget sjovt. Det var jo netop dét, jeg stod der og frygtede: At nogen ville tænke "Nå, så han er sådan en klog én? Så gider vi ikke booke ham". "Forkert" intelligens Det er ikke første gang, Lasse Rimmer oplever, at hans intellekt kan lukke ham ude af fællesskaber. I fjerde klasse skiftede han skole, og i den nye klasse oplevede han, at det ikke var in at være klog. - Jeg holdt hurtigt op med at lave mine lektier, for jeg fandt ud af, præcis hvor upopulær, man blev af det. På et tidspunkt var der en dreng i parallelklassen, der forsøgte at lave et hånende øgenavn til mig baseret på, at jeg var lidt gammelklog og vidste en del ting i fjerde klasse, så han prøvede at kalde mig "Leksikon" - men han kunne ikke huske ordet, så det endte med "Atlas". Det var så dumt. Men jeg forstod alligevel godt, at hvis man ikke vil være "ham der", så holder man sin kæft. I hvert fald når det gjaldt det faglige. For han blev stadig hørt i timerne, men hans taktik havde ændret sig, og nu forsøgte han i stedet at sige noget sjovt. Det var han god til, og drillerierne forsvandt. Sådan lærte han, at der er forskel på intelligens, og det er en af årsagerne til, at han ikke er specielt stolt af sin titel som "Danmarks klogeste komiker". - Den form for intelligens, der blev målt i det program, og som gjorde, at jeg fik det klistermærke på mig, handler om at kunne kombinere nogle oplysninger på en måde, som ikke nødvendigvis altid gør en forskel i ens daglige liv. Ja, jeg kan gennemskue mønstre og sammenhænge, men det er jo fuldstændigt ligegyldigt. Jeg elsker at blive klogere, men jeg vil hellere være sjov end klog. Jeg synes, social intelligens er meget mere værdifuldt. Men der er jeg ikke så godt begavet. Brist De to ting hænger nærmest sammen for Lasse Rimmer: Når han dummer sig socialt, er det næsten altid, fordi den anden intelligens kommer i vejen og gør ham - med egne ord - "nævenyttig". - Jeg har aldrig nogensinde overværet en diskussion, jeg ikke har haft lyst til at blande mig i. For nyligt var der én, der skrev på Facebook, at: "Burgere fra McDonalds er så kunstige, at de ikke kan gå i forrådnelse". Og straks svarede jeg: "Det gælder alle burgere. Også én, du selv har lavet af biodynamiske produkter og kød fra en ko, du selv har opdrættet - den burger vil heller ikke gå i forrådnelse. For det gør burgere ikke. Men det har ikke noget at gøre med tilsætningsstoffer". Og den eneste grund til, at jeg gjorde det - for det ragede jo slet ikke mig - var, at jeg fik øje på indlægget, og så kunne jeg ikke lade være med at blande mig, for: "Jeg ved noget her! Jeg vil gerne gøre dig klogere!" Det er jo i høj grad forfængelighed, det handler om, det er virkelig forfærdeligt. For selvom klogskaben ofte er en sten i skoen for komikeren, dyrker han den alligevel. - Det er en refleks; bare noget, jeg gør. Det er en personlighedsbrist, der handler om forfængelighed, men jeg vil ikke sige, at jeg får det bedre af det. Forfængelighed er jo ikke nødvendigvis noget, der bliver tilfredsstillet. Hvis man er et fysisk forfængeligt menneske, er man afhængig af at se sig selv i spejlet - men man får det ikke bedre af det. Det er lidt det samme: Man gør det ikke for at få tilfredsstillet et eller andet, man gør det bare, fordi det er en brist. Og jeg er tilsyneladende intellektuel forfængelig på den måde. Det er usundt. Jeg prøver virkelig at begrænse det. Alle dummer sig Lasse Rimmer bruger dog ikke kræfter på at bebrejde sig selv for ting, han alligevel ikke kan lade være med at gøre. Som når han gennemtrævler online opslagsværker, bøger og nyheder for at forstå detaljerne i en sag, han lige har hørt om og føler sig nødsaget til at sætte sig ind i. - Hvis jeg først forsvinder ind i hovedet eller i computeren, skal der lige knipses foran mig et par gange, før jeg vender tilbage. Og midt i en samtale kan jeg begynde at associere til noget helt andet og koncentrere mig om det, selvom min kæreste taler videre - men så har vi en aftale om, at hun siger: "Hvad sagde jeg lige?". For det er nødvendigt at tage sine forholdsregler, også selvom man har en høj IQ. - Jeg dummer mig jo hele tiden. Så sent som i dag dummede jeg mig ved at komme for sent til det her interview, fordi jeg havde dobbeltbooket mig selv - det er dét der med distraktionen igen. Jeg er ikke fokuseret nok, og jeg tror sgu egentlig, at jeg dummer mig oftere end andre mennesker. Derfor er der masser af stof at tage fat på, når Lasse Rimmer skriver sin komik. - Hele mit første soloshow handlede om, hvor nævenyttig, jeg kan være. Når jeg kommer ud og skal underholde højtlønnede cheftyper, der har hyret mig i den tro, at jeg vil give dem noget ganske andet, så bliver de skuffede. For jeg er komiker på præcis samme vilkår som alle andre. Jeg laver hverken særligt begavet eller finurlig humor, men prøver at tale om ting, der er vedkommende for alle. Skulle jeg være et klogt menneske uden humoristisk sans? Det er da det kedeligste i verden!