- Jeg vil tilbage på toppen

Ulykken i april sætter stadig spor hos Tom Kristensen - men han giver ikke op

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Min­dre end seks må­ne­der efter sin al­vor­li­ge ulyk­ke vend­te Tom Kris­ten­sen til­ba­ge til Hoc­ken­heim­ring, hvor han i sæ­son­fi­na­len på DTM-se­ri­en im­po­ne­re­de ved at sæt­te hur­tig­ste tid og tage pole-po­si­tion. Foto: Audi-mo­tor­sport

HOBRO:- Jeg vil tilbage og bevise mig på topplan igen. Jeg ved godt, der er et stykke vej endnu. Men det er det, jeg vil. Selv om racerkøreren Tom Kristensen er blevet 40 år, så er han slet ikke færdig. I hvert fald ikke, hvis han selv får lov at bestemme. Og det var tæt på, at han ikke fik lov til at bestemme selv. 22. april i år holdt Vorherre hånden over ham i DTM-premieren på Hockenheim i Tyskland. En prestigefyldt løbsserie, som den nordjyske racerstjerne endnu aldrig har vundet. Men 2007 var året, hvor et af de sidste tomme felter i hans fornemme cv skulle fyldes ud, og han fik en kickstart op til DTM-premieren med sønnen Oswalds fødsel en uge forinden. Fra en startplacering som nummer fem på grid¿en var Tom Kristensen tændt som sjældent før, men løbet var dårligt skudt i gang, før nordjyden i et af banens første sving kom til at stå på tværs af banen og blev torpederet af to teamkolleger. Værst var sammenstødet med franskmanden Alexandre Premat. Med mere end 150 km/t smadrede han ind i siden på danskerens Audi A4, og i nogle nervepirrende minutter kendte ingen danskerens skæbne. Væk fra offentligheden Bevidstløs var han i hvert fald, men alle åndede lettet op, da den ukuelige nordjyde dagen efter viste sig på tv-skærmene og med sit charmerende smil bedyrede, at han var sluppet med en mørbanket krop. Det var han bare ikke. I de følgende otte uger forsvandt han ud af offentlighedens søgelys, mens spekulationerne om hans tilstand tog til. - Tiden var utrolig hård for mig og min familie, fordi jeg ikke kunne noget. Jeg havde det dårligt. Jeg havde ingen balance. Jeg havde hovedpine, og hver eneste gang, jeg prøvede noget, så fik jeg værre hovedpine. Og den blev hængende. Det var ikke, som det plejer. Jeg har altid efter noget søvn kunnet komme over en hovedpine. Det kunne jeg slet ikke. Det var selvfølgelig frustrerende langt henad vejen, fortæller Tom Kristensen i dag, otte måneder senere. I takt med at tiden gik, voksede omgivelsernes bekymringer. Så meget desto større var overraskelsen, da han med under en uge til starten af verdens hårdeste motorsportsløb, 24 timers løbet i Le Mans, vendte tilbage til spotlightet og med Audis velsignelse proklamerede, at han var klar til at sætte sig bag rattet igen. Tæt på ny rekordsejr Kun endnu en ulykke forhindrede ham i at få det ultimative comeback. Tidligt om morgenen - med under ti timer tilbage af det løb, som mere end noget andet har placeret ham på berømmelsens top - crashede italieneren Rinaldo ¿Dindo¿ Capello, fra en sikker føring, da højre baghjul faldt af med over 200 km/t og satte en stopper for det, der lignede ren paradekørsel mod endnu en rekordsættende sejr til Tom Kristensen. Undervejs fik han imidlertid bevist, at hans speed var intakt. På det tidspunkt var hans rolle i DTM-serien udspillet, men i resten af sæsonen viste danskeren sig som en ægte holdspiller, da han sammen med det øvrige Audi-hold hjalp svenske Mattias Ekström frem til samlet sejr i DTM-serien. - Ulykken gav mig mulighed for at beskue mit liv fra tribunepladserne, og det tror jeg også er vigtigt engang imellem. Det er selvfølgelig ubehageligt, at der skal noget så alvorligt til, der ligesom river benene væk under ens tilværelse, ens identitet, før man oplever noget så elementært som at klappe hesten og tage den lidt med ro, funderer Tom Kristensen. Efter en jul og et forestående nytår i familiens skød venter træningen frem mod en 2008-sæson, hvor Audi igen betror deres danske es en hovedrolle i såvel DTM som på Le Mans. Og Tom Kristensen glæder sig. Glæder sig over, at han overhovedet kan. Stolt af jobbet - Jeg er stolt af mit job. Jeg er stolt af at være en del af racerfamilien, som jeg er med Audi. Men jeg ved også, at det er vigtigt at have respekt for det og være ydmyg omkring det, for jeg har kæmpet så meget for det. Der gik rigtigt mange år tidligt i karrieren, hvor det var svært at få den hjælp, der skal til. Jeg er også blevet fortalt rigtigt mange gange, at ¿det kan ikke lade sig gøre¿. Nu har jeg mulighed for at sidde i en bil i et team, hvor tingene fungerer. At komme dertil er en lang og hård vej, som for mit vedkommende tog op mod ti år. Når man først er gået igennem det, så slipper man det ikke så let. I hvert fald ikke lige en ulykke, hvis man får mulighed for at komme tilbage, siger Tom Kristensen. Og tilbage er han, selv om han mangler et stykke, før han føler sig helt tilbage på toppen. - Jeg kæmper stadig med nogle medicinske bivirkninger. Jeg vil også gerne være i stand til at træne 100 procent og finde min koncentration, som den var tidligere. Det er noget, jeg arbejder med, siger nordjyden. Det perfekte team På tærsklen til at lægge et dramatisk 2007 bag sig afviser han at pege på DTM-serien eller 24 timers løbet i Le Mans midt i juni næste år som det vigtigste for ham i 2008. - Umiddelbart vil jeg gerne vinde begge dele. I DTM-sæsonen er det vigtigst at stå øverst til allersidst. Jeg vil utroligt gerne være mester. Jeg vil gerne vise den alsidighed, som det er at køre forskellige bilklasser, siger Tom Kristensen, som på Le Mans får skotten Allan McNish og ¿Dindo¿ Capello som teamkolleger for tredje år i træk. - Vi fungerer utroligt godt sammen, og vi er i stand til at presse hinanden på den gode måde. Men for at være det helt perfekte team, så skal vi altså lige vinde Le Mans sammen, og det er vi ikke lykkedes med. To gange har vi haft speeden, men vi har ikke vundet. Så det skal vi have gjort færdig, siger Tom Kristensen, som også gerne vil betale tilbage på den tillid, Audi viste ham efter ulykken for otte måneder siden. - Efter ulykken sagde Audi til mig; ¿Tom, du ringer, når du er klar¿. De havde bare ikke ventet, at jeg ringede så hurtigt. På den baggrund ved de også, at der er lidt i mig endnu, og det er altså en stor fribillet, som jeg stadig kører på. Og jeg er sikker på, jeg nok skal give dem bonus tilbage, fastslår den nordjyske racerstjerne.