EMNER

Jelved ny socialordfører

Foto: Henrik Louis

Foto: Henrik Louis

KØBENHAVN. De Radikales fhv. leder, Marianne Jelved, bliver partiets ny socialordfører. Det besluttede folketingsgruppen torsdag ved sit gruppemøde på Christiansborg. Marianne Jelved afløser fhv. kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen, som fra nytår forlader Folketinget. Hun har sagt ja til at blive rektor for Designskolen i Kolding. Elsebeth Gerner Nielsen afløses i Folketinget af Henrik Larsen, som er formand for børne-og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening. Som socialordfører vil Marianne Jelved sætte kampen mod negativ social arv i centrum med fokus på udsatte børn. - Vi vil prioritere kampen mod den negative sociale arv. Nu skal der ske noget, siger hun. /ritzau/