Jem & Fix vil bygge ny butik i Thisted

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den nuværende plads i ”Hvass-krydset” er god. Men pladsen er trang. Foto: Ole Iversen

Af Ole Iversen.

Jem & Fix har en god placering i "Hvass-krydset", men butikken ligger for klemt i forhold til udvidelsesmuligheder og kundeparkering.

Derfor er den landsdækkende koncern, med 110 butikker i Danmark, på udkig efter en stor grund til en helt ny butik i Thisted. Det bekræfter administrerende direktør Svend Pedersen overfor thistedposten.dk.

Rygterne har lydt om at en ny Jem og Fix butik var på vej.

- Det er helt rigtigt. Vi har de sidste par år været på udkig efter en god grund i Thisted. Vi har også været i forhandling med en grundejer. Men vi har ikke fundet grunden endnu. Vi vil gerne bygge en større butik på 1000 kvadratmeter, med en gårdsplads på 7-800 kvadratmeter med gode parkeringsmuligheder. Og grund skal være på 5-6000 kvadratmeter, fortæller Svend Pedersen videre.

- Og placeringen skal være god, gerne omkring hvor vi bor nu. Men ellers vil vi vurdere de muligheder der dukker op. Vi har tid til at vente på den rigtige placering. Vi ønsker ikke at benytte en eksisterende bygning, siger Svend Pedersen.

- Som det ser ud nu, så bliver det ikke i 2017, vi når at være på plads med ny butik. Men dukker en god grund op, så er vi klar til hurtigt at trykke på knappen for byggeriet, slutter Svend Pedersen.

Svend Pedersen er i øvrigt særdeles godt kendt med Thisted og Thy, efter at have haft sommerhus i Klitmøller i 20 år. Han stammer i øvrigt selv fra Skive området.

Udover 110 butikker i Danmark, har Jem & Fix kæden også 38 i Sverige.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.