JENNY HANSEN

Kunst 15. september 2011 06:00

Født 8. august 1951 i Holmehave, Tommerup på Fyn. 1973: Køber hun sin første væv. 1974: Debut på Svendborg Amts Kunstforenings censurerede udstilling. 1980: Debut på Charlottenborgs Forårsudstilling, hvor hun også udstiller i 1981, 1982 og 1986. 1980 og 1981: Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup. Siden har hun deltaget i et væld af udstillinger i både ind- og udland. I 1982 møder hun maleren Mogens Nielsen og flytter til Gjøl. De bliver gift tre år senere. 2004: Skaber gobelinen "Drømmeland" - Aalborg Kommunes bryllupsgave til kronprinsparret. 2008 flytter kunstnerparret til Hobro med fælles atelier i Adelgade 84 og privatadresse på Hovangsvej 4. Solgt værker til diverse samlinger og museer. Blandt andet til Vendsyssel Museum. Et utal af udsmykningsopgaver som f.eks. KMDs nye bygning på Havnefronten i Aalborg i 2008. 2001 tildelt et tre-årigt arbejdsstipendium på 240.000 kr. årligt fra Statens Kunstfond. Desuden har hun fem gange modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstfond. 2011: Kurator på udstillingen "I tråd med tiden - VÆV 2011" i Kunstetagerne, Hobro. Medlem af gruppen Dansk Gobelinkunst. Aktiv i Mariagerfjord Kunstforening og Kunstnersammenslutningen Mariagerfjord. Kommende udstilling med Jenny Hansens værker er i Artnorth ved Sæby, som kan ses fra 1.-30. oktober.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...