Jens Arne-sagen må være uddebatteret

ARRESTATION:Ja, Jens Arne-sagen er vendt på hovedet. Erling Christensen, Brøndum, skrev (31.5.) et fint indlæg om NORDJYSKE’s genopkog af Jens Arne-sagen. Det er jo helt rigtigt, at NORDJYSKE ligesom glemmer, at denne tragiske sag kunne være endt godt, hvis den meget berusede og meget voldelige Jens Arne havde fulgt politiets henstilling om, at sætte sig ind i politibilen uden at øve vold mod politifolkene. Jens Arne var jo en stor og stærk ung mand og da han begyndte at slå løs på politifolkene, var de jo nødt til at bruge tvang og håndjern. Det havde været en nat i fuldebrummen, hvis arrestanten havde fulgt politiets henstilling – og så havde der jo slet ikke været nogen sag. Så nu synes jeg faktisk, denne historie er uddebatteret. Det er jo på en måde NORDJYSKE, der er ”systemsvigteren” med den meget enøjede fremstilling af sagen.