Jens er opfostret i bøgernes verden

Aalborg 24. september 2007 06:00

Bøger har fyldt Jens Pilegaards verden så længe, han kan huske. Hans far var uddannet boghandler og åbnede i 1963 Pilegaards Antikvariat i Møllegade. Otte år gammel begyndte Jens at hjælpe til i forretningen, hvor også hans mor arbejdede. Som voksen lå det lige for at uddanne sig til boghandler, og det førte til en stilling som faglig leder i en boghandel i Hvidovre. Men så trak det gamle antikvariat, og omkring 1986 blev Jens Pilegaard ansat i forretningen af sin far. Da han døde i 1993, overtog Alina og Jens Pilegaard antikvariatet, og det har han aldrig fortrudt. - Det er sjovere og mere frit. Vi kan selv bestemme, hvad vi vil have med at gøre, selv sætte priserne og handle med det, vi har lyst til. En almindelig boghandel er nødt til at have bestsellere. Her bestemmer vi selv vores små nicher. Sidst vi sendte et katalog ud, var det sjovt at have noget med om trylleri. Så jeg brugte en periode med at opsøge noget om trylleri hos samlere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...