EMNER

Jens Fredborg præsenterer cd

De sidste to år har organisten ved Vust Kirke, Jens Fredborg, ved gudstjenesterne fortrinsvis spillet musik af J.S. Bach.

Præludier og fugaer er på den cd, organist Jens Fredborg har indspillet og præsenterer i Vust Kirke søndag 19. oktober.

Præludier og fugaer er på den cd, organist Jens Fredborg har indspillet og præsenterer i Vust Kirke søndag 19. oktober.

De faste kirkegængere er her blevet præsenteret for hele den samling af præludier og fugaer, som hedder Das Wohltemperierte Klavier, og som ofte kaldes "musikkens gamle testamente". Samlingen består af i alt 48 præludier og 48 fugaer i alle musikkens tonearter. I sommer har Jens Fredborg på orglet i Vust Kirke indspillet ti af disse præludier og fugaer på en cd. Ved en musikgudstjeneste søndag 19. oktober kl. 19.30 præsenterer organisten et lille udvalg af de indspillede værker. Desuden er der selvfølgelig fællessalmer og liturgiske indslag ved sognepræsten. Der er gratis adgang og alle er velkomne. Gudstjenesten varer ca. en time og afsluttes med ståkaffe