Jens Gjesing bliver i Hobro
Den tidligere AGF-spiller skifter lejekontrakt ud med permanent aftale med 1. divisionsklubben.
Den 25-årige defensive midtbanespiller Jens Gjesing spiller også i Hobro IK i forårssæsonen. I efteråret var han udlejet fra superligaklubben AGF, men de kommende seks måneder er han på kontrakt med de gulblusede fra Amerikavej. Jens Gjesing havde et svært efterår, hvor han sled med at vinde formen efter en længere skadespause, men i de sidste kampe viste han stor styrke som midterforsvarer. Og netop en sådan mangler Hobro efter afskeden med Kian Christiansen. - Vi betegner det som lidt af et scoop, at der er lykkedes os at overtale Jens til at tage endnu en tørn i den gule Hobro-trøje. Han er en fremragende fodboldspiller, der passer perfekt ind i klubbens offensive filosofi, hvor der i den grad bliver fokuseret på at spille fodbold. Han er dygtig med bolden, han er klog og så vil han i den grad gerne vinde, siger sportschef Jens Hammer Sørensen. Jens Gjesing står noteret for 92 superligakampe i karrieren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.