Jens N. Nielsens nordjyske spor

@Brød.8.note-fremh:Gravpladsen ved Sejlflod Den første store udgravning, Jens N. Nielsen stod for, var gravpladsen vest for Sejlflod. - Jeg var svineheldig at ryge ind i den. Jeg havde kun været færdig et år og så fik jeg lov til at stå for udgravningen, siger han. Udgravningerne strakte sig fra 1979-85, og det var en stor historie. I årene fra 79 til 82 blev en tredjedel af det samlede budget til udgravninger i hele Danmark brugt i Sejlflod. Gravpladsen var med ca. 350 grave, hvoraf de fleste var fra yngre romersk/ældre germansk jernalder. De mange grave fra 4.-5. årh er orienteret øst-vest og var ofte været markeret med sten, som formentlig har stået på en lav tue over graven. Kisterne var bygget af svedne egeplanker. De døde var gravlagt med hovederne i vest. Gravgodset omfattede næsten altid 2-3 lerkar,1 jernkniv og nitter fra en benkam. Knap så hyppigt fandtes perler, fibler, bronzenåle, bæltespænder, hægter-maller, tenvægte, tenkroge og små lerkar. Af genstande, der kun blev fundet få gange kan nævnes guldfingerringe, glas, økser, pilespidser, træspande med jern- og bronzebeslag, spillebrikker, arm- og ankelringe. - Da vi var færdige stod vi med omkring 10.000 fund, fortæller Jens N. Nielsen. @Brød.8.note-fremh:Glargaard glashytte Det er ikke kun ”de rigtig gamle dage” - den forhistoriske tid, Jens N. Nielsen har beskæftiget sig med. I fire år sad han på middelalderen, og i den periode faldt der også en lille appelsin ned i turbanen.Det ældste glasværk i Danmark lå ved Glargårde nord for Hadsund. Glasværket ved Glargaarde eksisterede kun i omkring 25 år - frem til 1575. Det var ejeren af herregården Visborggaard, der stod bag oprettelsen af glashytten. Museet havde udgravet stedet midt i 60’erne, men der var tegn på, at ikke det hele var blevet gravet ud, og derfor kastede Jens N. Nielsen sig over stedet igen. - Vi fandt resterne af en kælder, der var fyldt med skidt og møg, men også med enorme mængder glas fra glasproduktionen, fortæller Jens N. Nielsen. Der var bl.a. over 800 små malede vinduesglas i kælderen - heraf 100 hele - og tre flasker. - Vi har masser af ting fra glasværket. Vi har glas, vi har ovnene, vi har forme, vi har det hele, siger han. I årtierne omkring 1600 blev der oprettet en række glasværker i Danmark, men de lukkede alle sammen hurtigt. Først i 1700-tallet blev Danmark igen glasproducerende via glasværker i Norge, men først i 1825 med oprettelsen af Holmegaard trådte vi igen for alvor ind på glasscenen. Til august kan en udstilling om Glargårde glashytte ses på museet i Hadsund. @Brød.8.note-fremh:Gråbrødreklostret I 1994-95 fik Jens N. Nielsen og Aalborg Historiske Museum i forbindelse med opførelsen af et forretningskompleks ved Algade 19 lejlighed til at foretage en større udgravning af byens gamle gråbrødrekloster. Læs videre side 7 væsentlig ny viden om klosteret, men tillige om byens ældste tid. De første gråbrødremunke kom i 1232 vandrende fra Tyskland til Ribe. De var en del af den hastigt voksende Franciskanerorden, stiftet 1223 af den hellige Frans af Assisi i Italien. Imellem 1240 og 1250 nåede gråbrødrene også til Aalborg. En ukendt stifter skænkede dem en grund på et tidligere bebygget areal på sydsiden af hovedgaden Algade og tæt på byens havn i Østerå. Gråbrødreklosteret i Aalborg blev nedlagt allerede i 1530. @Brød.8.note-fremh:Nørre Hedegaard I den østlige udkant af Aalborg blev i 1998 udgravet en jernalderlandsby på ca. 7000 m2 forud for opførelsen af Gigantium. Som regel er jernalderens landsbyer stærkt ødelagte af nyere tids dyrkning, men Nørre Hedegaard var en undtagelse. Arkæologerne fandt op til 2,5 m tykke jordlag, som indeholdt rester af henved 100 hustomter. Fundene fra stedet viser, at landsbyen har eksisteret i omkring 700 år fra ca. 600 f. Kr. til 100 e. Kr. De mange huse stod der således ikke på samme tid - måske boede der 40-50 mennesker ad gangen fordelt på 5-6 huse. I hele landsbyens levetid var flyvesand en tilbagevendende plage og trussel for indbyggerne. Omkring 25.000 knogler fra husdyr, vildt og mennesker var bevaret efter næsten 2000 år. Under landsbyens jordlag blev der fundet et stort system af ardspor. Oldtidens bønder dyrkede bl.a. hør, byg, ærter, rug og brødhvede, men de forstod også at udnytte vilde planter som f.eks. forskellige ukrudtsfrø. Sporene efter landsbyen forsvinder lidt før år 100 e. Kr. En yngre bebyggelse ligger måske et sted uden for det undersøgte område. @Brød.8.note-fremh:Sorthøj I slutningen af yngre stenalder er der en periode, som arkæologerne kalder dolktid (ca. 2400-2000 f.Kr). Perioden er opkaldt efter datidens mandlige statussymbol - den fladehuggede flintdolk. Dengang lå der en lille samling af træhuse på Bejsebakken eller Sorthøj, som området også kaldes. Hasseris-bakkeøen er blot en af flere større bakkeøer, som i ældre og dele af yngre stenalder alle var øer. Den markante Østerå-ådal, som løber øst for området, var i ældre stenalder en fjordarm, som fortsatte ca. 27 km ned i landet. Husene, som stenalderbønderne boede i, var af en toskibet konstruktion. Det vil sige, at taget var båret af en række stolper placeret midt i huset. Størrelsen på langhusene varierede fra 70-110 kvm, men der var også enkelte mindre huse, som man formoder var udhuse. Dele af husene var nedgravede indtil cirka en meter i forhold til den nuværende overflade, og de har sikkert været brugt som en slags kældre eller forrådsrum. Vi finder således endnu ikke på dette tidspunkt spor efter stalde i husene. I alt fremkom 23 huse af forskellige typer, udstrakte affaldslag, gruber mv. Alle disse anlægsspor er selvfølgelig ikke bygget samtidigt, men de viser, at området var bebygget af to-tre gårde. Gårdene flyttede så rundt inden for et stort område gennem en længere periode – måske 300-400 år Udover rester af bebyggelsen fra dolktiden er der på Sorthøj fundet spor efter en bebyggelse fra yngre jernalder (bl.a. 400 grubehuse (små, nedgravede arbejdshytter og nogle få beboelseshuse. I affaldslagene er der fundet et stort antal smykker, redskaber m.m. En stor del af grubehusene blev brugt til tekstilfremstilling. Det var sandsynligvis en sæsonplads, hvor folk fra nærliggende landsbyer kom for at handle, arbejde med håndværk m.m. Det er formodentlig folk fra Sorthøj, som omkring 800 flyttede ned hvor den nuværende Algade ligger og dermed tog første skridt til grundlæggelsen af Aalborg by). @Brød.8.note-fremh:Nørre Tranders. En byhøj fra romersk jern-alder ligesom udgravningen ved Gigantium. Der var en del hustomter - bl.a. var der rester af et hus, hvor der var indebrændt 19 dyr og fem mennesker.