Jensen - dansk når det er dejligst

Det gav Claus, da den sprudlende midtbanespiller foldede sig ud i fuldt flor

Bosnien-Hercegovina 1. maj 2003 08:00

KØBENHAVN: Der er talt og skrevet meget om, at det danske fodboldlandshold har for mange offensive kræfter på banen - og tilsvarende mangel på defensive opryddere - når Charlton-spilleren Claus Jensen er med på midtbanen. Det kan godt være, at det er rigtigt - og hvad så ? Den tyndhårede, driblestærke spiller, som nu har 21 landskampe i benene og fire mål på sin konto - heraf tre scoret i en venskabskamp i Egypten i foråret, da vi vandt 4-1 - er en nydelse på en fodboldbane. Han står for noget af det uforudsigelige og charmerende spil, det danske landshold er blevet kendt og berømt for, og derfor skal der være plads til hans type. Han har teknik i topklasse, han har boldøje, han har vilje - og han har den ydmyghed, der gør, at han indfinder sig i helheden uden at klynke over de opgaver, han bliver tildelt - på bænken eller som indskifter til forholdsvis få spilleminutter, som oftest. Det kan gå galt, når man vil satse for hårdt over for en defensiv modstander - hvem sagde Bosnien? og naturligvis skal der spilles med fornuft og omtanke, ligesom det til enhver tid er landstræner Morten Olsens opgave at afveje muligheder og chancer ved at rokere på sit hold. Men man må ikke kvæle typer som Claus Jensen og gemme hans slags alt for langt væk i truppen. Det er hans kaliber, der sælger billetter, og derfor må man strække sig langt for at finde plads til ham i enhver startopstilling. Det er da ganske korrekt, at der venter en modstander 7. juni i Parken, der kun venter på, at Danmarks drenge skal gå over gevind i offensiven og presse hårdt og vedvarende, så de kan luske sig til en kontrascoring og rejse hjem til Norge med en 1-0 sejr. Det må for alt i verden ikke ske, men her må Morten Olsen se at få andre kræfter i forsvaret til at agere helt på topniveau. Vi har brug for driblekunstneren og boldentusiasten Claus Jensen den dag, for der skal også dirkes noget op, hvis ikke det hele skal gå i en skæbnesvanger 0-0 løsning. Og den opgave har vi ikke noget bedre våben til, end et par skarpe og udfordrende spillere på kanterne - samt en sprudlende Claus Jensen. I aftes var det dejligt at se, at det danske hold havde både viljen og formatet til at gå ud, og gøre alvor af en venskabskamp. Og slette det kedelige indtryk, Bosnien-kampen efterlod. Der var greb om kampen fra første fløjt, med en stærk, dansk fireback-kæde på plads, med generalen Thomas Gravesen i stand til at indtage den dominerende rolle på midtbanen - og med Claus Jensen til at krydre det hele med det sukkersøde. Jo, vel skulle han have scoret et mål også, på et par meget gode chancer, men han smækkede trods alt bolden lige ind i panden af Thomas Gravesen, så denne kunne blive matchvinder. Vore kantangribere stod vel lidt svagt i billedet, og Jon Dahl Tomasson er set skarpere i front, men ingen meldte sig ud af kampen på noget tidspunkt, og det var flot. Ukraine var en ganske kapabel modstander - tag ikke fejl af det hold. Men i aftes måtte de sande, at: Jensen, Denmark - det kunne de alligevel ikke hamle op med.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...