Jeppe Dam sled sig til succes og depression

Et liv i overhalingsbanen førte til mentalt kollaps

GJØL:Jeppe Dam sidder bag rattet i sin bil på en landevej i Himmerland, da han til sin skræk må konstatere, at han ikke aner, hvor han er på vej hen. Og kalenderen i hans mappe er ikke til hjælp. - Jeg kan ikke huske, hvilken dato, det er. Så hvad hjælper det at kigge i kalenderen, beretter 40-årige Jeppe Dam om kulminationen på den stribe af mentale funktionssvigt, der for halvandet år siden tvang ham væk fra posten som regionschef i en stor forsikringskoncern. Som alibi for at blive væk fra forsikringsjobbet de næste dage, angiver han influenza. Den virkelige forklaring kender han ikke selv på det tidspunkt. Bortset fra at han har det elendigt. - Psykisk var jeg var krakeleret totalt. Min korttidshukommelse var stort set ikke eksisterende, og jeg kunne ikke se det mindste positive ved livet, som jeg da også gik med konkrete planer om at tage afsked med. En psykolog fortalte snart Jeppe Dam, at han led af depression i middelsvær grad. - Stress har gjort dig sindssyg, fastslog psykologen! Efter en periode på maksimal dosis lykkepiller efterfulgt af endnu ikke afsluttet terapeutisk behandling betragter han sig i dag som rask. Samtidig har han fået klarhed over det forløb, der førte ham ned i sindets mørkeste kroge. Målt på resultater Som 3. generation i firmaet Troll Company, der fremstiller de kendte Gjøltrolde, er han ud af en meget resultatorienteret familie. Personlig succes bliver mere målt på hvad man gør, end hvem man er. - Så jeg har altid haft fødderne på jorden, hovedet i vejret og fuld fart på. Allerede på vejen op af det ene "bjerg" var jeg på udkig efter et nyt at bestige. I 1990 førte det til direktørposten i Troll Company og siden masser af succes. I 1993 vandt firmaet titlen som årets vækstvirksomhed i en konkurrence udskrevet af Børsens Nyhedsmagasin og Unibank. Samme år blev Jeppe Dam udnævnt til Årets Aalborg Europæer og året efter modtog han Dansk Markedsføringspris. En hæder han deler med blandt andre Uffe Ellemann Jensen. - Jeg havde bare aldrig fri. Firmaet fyldte alt, og når de ansatte holdt ferie, arbejdede jeg til kl. 23 om aftenen, så vi ikke kom bagefter. Jeg fik aldrig ladet op, og på et tidspunkt begyndte min energi at slippe op. Jeg blev aggressiv og irritabel, løste mine opgaver stadig dårligere og led konstant af dårlig samvittighed over de ting, jeg ikke følte blev udført godt nok, fortæller han. Interne stridigheder i familiefirmaet var yderligere med til at bane vejen for Jeppe Dams psykiske deroute. I 1997 drog han konsekvensen og sagde op som direktør. - Desværre alt for sent, må han i dag erkende. I første omgang forsøgte han at starte et firma op i eget regi, men havde ikke det overskud, der var nødvendig. I privatlivet oplevede han samtidig en skilsmisse. Mundlam chef - For at komme videre søgte jeg og fik job som regionschef i en forsikringskoncern og resultatsmæssigt gik det rigtigt godt. Men jeg havde stadig alt for travlt og fik det dårligere dag for dag, fortæller han. Hukommelsen begyndte at svigte for alvor. Engelsk, som Jeppe Dam ellers altid har behersket, fik han vanskeligt ved at forstå, og selv fik han svært ved at udtrykke sig på dansk. - Jeg oplevede igen og igen ikke at kunne fuldføre sætninger, fordi jeg glemte, hvad jeg var i færd med at sige. Det var selvfølgelig pinligt at opleve under møder med andre forsikringsfolk. Så jeg valgte som oftest at tie stille. Den første tid efter at være gået i sort gik Jeppe Dam derhjemme og forsøgte at få øje på enkelte lyspunkter ved livet. Forgæves. Efter samtaler med egen læge og psykologens diagnose kom han på lykkepiller. Som ifølge Jeppe Dam absolut ikke gør folk lykkelige, men som alligevel hjælper. - Depression beror på en kemisk ubalance i hjernen. Med pillerne får man hjælp til at få balancen genskabt, siger Jeppe Dam, som derudover anbefaler alvorligt stressramte hvile, hvile og atter hvile for at komme grundlæggende ovenpå igen. Om nødvendigt også terapeutisk behandling. Lyset vendte tilbage På et tidspunkt i foråret opdagede Jeppe Dam de første tegn på, at livet også rummer lyse sider. - Pludselig kunne jeg høre fuglene synge. Det havde de sikkert også gjort, mens jeg knoklede, men dengang hørte jeg det ikke. Tilsvarende kunne jeg igen værdsætte landskabet og naturen omkring mig. For ikke igen at blive trukket ind i mørket, har han under vejledning af sin terapeut taget tilværelsen op til revision. - Ikke forstået på den måde, at vi har trevlet min fortid op for at finde ud at, hvad der gik galt. I stedet har jeg arbejdet på at definere mit livsformål ud fra, hvad jeg kan lide at gøre, hvad jeg er god til og mine værdier, fortæller han. En naturlig konsekvens deraf er hyppigere brug af ordet "nej" end i det tidligere liv. - Det er vigtigt at kunne sige fra, at sige til omverdenen, at det har jeg ikke lyst eller ikke tid til. Det kan selvfølgelig lyde meget egoistisk, men er i virkeligheden det modsatte. Det er ikke til gavn for nogen, hverken din familie, dine kolleger eller din chef, at du påtager dig mere, end du kan bære, siger han og tilføjer, at en nej derfor ikke må blive efterfulgt af dårlig samvittighed. - Skyldfølelse slider utroligt hårdt. Uanset om man får den fra sig selv eller andre. Derfor er det heller ikke noget, man uden videre skal påføre andre. Godt samarbejde er for mig gensidig opmuntring og anerkendelse. Også når det ikke helt går som ønsket, siger Jeppe Dam, der har taget hul på en ny karriere som vejleder for andre virksomhedsledere via sit nyetablerede firma CoachAkademy. Blandt tilbuddene er selvfølgelig stresshåndtering. - Stress på danske arbejdspladser koster dyrt, siger han og peger på manglende målsætning som en væsentlig årsag til stress på mange arbejdspladser. - Det stresser de ansatte, hvis de ikke ved, hvad ledelsen vil, siger han. Et andet råd fra Dam, som også gælder i privatlivet, er, at man skal leve i nuet: - Nyd det, du har opnået. Når du så igen føler, der er "benzin på tanken", er tiden inde til en ny udfordring, siger Jeppe Dam, der ikke finder det forkert at jagte resultater. - Men man kan altså prøve for hårdt!