Lokalpolitik

Jernbane?

FORBINDELSE:Når man på et tidspunkt går i gang med projekteringen af Egholm-linjen (evt. Lindholm-linjen), bør etableringen af en jernbanelinje til lufthavnen indgå i planlægningen. Og det bør være en linjeføring, der går i en stor bue fra ca. Hvorupgård i nord forbi lufthavnen og til Lindholm. Det vil være en enorm gevinst for nordjysk erhvervsliv, ikke mindst for området nord for Aalborg. Jeg forventer derfor, at byrådene i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev samt ikke mindst regionsrådet vil bakke mig op. Til yderligere argumentation for nævnte jernbane vil jeg minde om, at biler, der holder hjemme i carporten, holder indbrudstyvene væk, mens biler på en lufthavnsparkeringsplads "er til fri afhentning".