EMNER

Jernbanen forberedt på varme

København: Sommerens varme banker på døren, men solen vil ikke komme til at påvirke togdriften på samme måde som i fjor. DSB gik sidste år over på nødkøreplan i sommermånederne, men reperationsarbejdet på skinnenettet skrider så meget frem, at varmen slet ikke vil påvirke skinnerne i samme omfang som tidligere. Det siger områdechef for teknisk drift i Banedanmark, Kim Andersen. - Når det bliver varmt i år, vil jeg kunne sidde hjemme i min have uden at være bekymret - det ser jeg frem til. Der er sket en stor forandring siden sidste år, siger Kim Andersen. 75 procent af jernbanen var sidste år ramt at hastighedsnedsættelser i begyndelsen af juni, hvor en tidlig sommervarme gav problemer for DSB og Banedanmark. DSB oplyser også, at den normale køreplan vil gælde i sommervarmen./ritzau/