Grønhøj

Jernbryllup

Agnes og Gunnar Grønhøj

Agnes og Gunnar Grønhøj

Søndag: Agnes og Gunnar Grønhøj, H.I. Bies Plads 111, Hobro. Agnes og Gunnar blev gift 2. november 1938 og har dermed været gift i 70 år. De er begge 91 år gamle, og trods deres høje alder bor de stadig i egen lejlighed, hvor de klarer sig, med god hjælp fra hjemmeplejen. De har haft deres arbejdsliv i landbruget, hvor de begge to har været flittige og arbejdsomme. De seneste 23 år har været en velfortjent pensionisttilværelse i Hobro. Først mange år i eget hus og de sidste år i lejlighed. Gennem alle årene har de nydt at kunne køre ture sammen med familie og venner, og de har mange gode minder at tænke tilbage på nu. Jernbrylluppet fejres med fest for familie og venner.