Håndbold

Jernemyr klar for FC Barcelona

Den svenske håndboldspiller Magnus Jernemyr, der for godt en uge siden blev løst fra sin kontrakt i GOG Svendborg, er nu på plads i FC Barcelona.

Forsvarsspilleren havde problemer med at falde til i GOG, og han fik derfor lov til at købe sig fri af aftalen med fynboerne, selv om den løb endnu to år. I Barcelona bliver Jernemyr holdkammerat med blandt andre Mikkel Hansen og den tidligere AaB-spiller Joachim Boldsen. Mikkel Hansen har også netop forladt Sydfyn.