Morsø

Jernstøberiet i strid med eks-forhandler

Morsø Aalborg Aps har stævnet Morsø Jernstøberi for 1,8 mio. kr. for manglende produktbetaling. Sagen afgøres i Sø - og Handelsretten i næste uge

Morsø Jernstøberi med adm. direktør Peter Normann i spidsen får på torsdag afgjort en ?tvist med en tidligere forhandler.  Indtil da ønsker direktøren ikke at udtale ?sig om sagen.Arkivfoto: Peter Mørk

Morsø Jernstøberi med adm. direktør Peter Normann i spidsen får på torsdag afgjort en ?tvist med en tidligere forhandler. Indtil da ønsker direktøren ikke at udtale ?sig om sagen.Arkivfoto: Peter Mørk

MORS:Retten til at bruge varemærket Morsø og et økonomisk mellemværende på 1,8 mio. kr. er sagens kerne i en tvist mellem Morsø Jernstøberi A/S og Morsø Aalborg Aps.

Den tvist skal Sø- og Handelsretten forholde sig til torsdag 18. januar. Baggrunden er, at jernstøberiet opsagde sin forhandleraftale med Aalborg-forhandleren med adresse på Stenbukken i efteråret 2016 og med virkning fra udgangen af samme år. Det fortæller Sophus Bøgeskov Christensen, advokat for Morsø Jernstøberi.

De nærmere omstændigheder for det opsagte samarbejde ønsker han ikke at komme nærmere ind på, men han lader forstå, at man fra Morsø Jernstøberis side har kigget på både forretningsdrift og økonomi hos Morsø Aalborg Aps.

- Sagen har været prøvet ved Fogedretten i Aalborg, hvor Morsø Aalborg Aps havde fremsat et erstatningskrav på ni mio. kr., men de fik ikke medhold, forklarer Sophus Bøgeskov Christensen.

Morsø Aalborg Aps ankede dommen, der blev afsagt i november 2017, til landsretten - nu med et erstatningskrav på 1,8 mio. kr.

Erstatningskravet dækker blandt andet over manglende betaling fra Morsø Jernstøberi til Aalborgfirmaet. Det fortæller Søren Lauritsen, direktør for Morsø Aalborg Aps.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.