Jerry Lucena vender hjem til Esbjerg

Efter fem år i AGF rykker Jerry Lucena tilbage til Esbjerg, hvor han spillede indtil skiftet i 2007.

Jerry Lucena vender hjem til Esbjerg

Fodboldspilleren Jerry Lucena skifter tilbage til Superliga-oprykkeren Esbjerg efter fem år hos AGF.

- Det føles som det helt rigtige tidspunkt at vende hjem til Esbjerg, siger Jerry Lucena i en pressemeddelelse.

- Klubben har masser af unge talenter, som har blomstret i Betsafe Ligaen, og som jeg med min rutine håber kan medvirke til at få til at blomstre endnu mere. Jeg føler mig rigtig godt fit og med masser af mod på at spille fodbold, siger Jerry Lucena.

Han har fået en toårig aftale med Esbjerg.

For fem år siden skiftede han fra Esbjerg til AGF, som dengang også netop var rykket op i Superligaen.

- Man udvikler sig som person af at komme til en større by og spille i en klub, der har alle forudsætninger for at blive en topklub i Danmark. Som spiller lærer man at leve med det øgede pres fra medier og omgivelser, siger Jerry Lucena.

Han debuterede for Esbjerg tilbage i 1999 og nåede i første omgang 245 kampe for klubben.

/ritzau/