Jerslev fik en tonstung skulptur i julegave

”Dialog over en skillevej” er titlen på den ny skulptur, hvormed der bliver sat punktum for byfornyelse

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hen­rik Tro­el­sen er mes­ter for skulp­tu­ren. Foto: Ben­te Po­der

JERSLEV:Jerslev var fået en stor og tung julegave. To tons vejer den skulptur, der i går blev afsløret på Torvet ved Boulevarden. ”Dialog over en skillevej” er titlen på skulpturen, som Henrik Troelsen fra Odense er mester for. Skulpturen er rejst i et samarbejde mellem Kulturelt Samråd i Brønderslev Kommune, Borgerforeningerne i Brønderslev Kommune (B.I.B.K. O) og Jerslev Borgerforening. Skulpturen blev afsløret af formand for Kulturelt Samråd, Otto Ziegler, formand for B.I.B.K.O., Eddy Marrup, og af formand for borgerforeningen, Kurt Bering. Mona Fuglsang fra borgerforeningen glædede sig over resultatet. -Vi har i flere år arbejdet på at få en skulptur op i Jerslev, sagde Mona Fuglsang. Faktisk er det ved en tilfældighed, at aftalen omkring skulpturen var i gang. Kulturelt Samråd var på tur til Odense, men da de lagde vejen forbi Hollufgaard, hvor flere kunstnere arbejder, var alt næsten lukket. Mens medlemmer gik og kiggede på oplagspladsen, blev de antastet af Henrik Troelsen. De forklarede deres ærinde, og blev i en mere venlig tone lukket ind i Henrik Troelsens værksted. Det kom ret hurtigt til en aftale om en skulptur. -Vi faldt alle i Kulturelt Samråd for kombinationen af granit og bronze, fortalte Mona Fuglsang. Otto Ziegler, der er formand for Kulturelt Samråd, glædede sig over resultatet. Han sagde, at det er hans sidste opgave. Kulturelt Samråd lukker nemlig ned 31. december som et led i kommunesammenlægningen. Kurt Bering, der er formand for borgerforeningen, konstaterede, at skulpturen og torvet er afslutningen på den helhedsorienterede byfornyelse. Henrik Troelsen sagde, at skulpturen er lavet af granit fra Bornholm og Sverige samt bronze. - Vi kommer til et punkt i livet, hvor vi ser anderledes på tingene. Det er det, jeg vil skildre i ”Dialog over en skillevej”. 80 deltog i afsløringen.