Jerslev rykker ned i serie 4

JERSLEV:Selv om Jerslev-Sterups bedste fodboldherrer har haft en svær sæson, der endte med nedrykning, er det kun lykkedes ét enkelt hold i rækken at nedsable Jerslev-mandskabet, nemlig Moseby. Da de to hold mødtes i foråret tabte JSI 1-7, og det gik ikke JSI’erne meget bedre på sidste spilledag i de to klubbers andet opgør, idet Moseby på eget græs vand 6-1. JSI må ned i serie 4, mens Moseby sluttede sæsonen akkurat lige uden for oprykningspladserne som nummer tre. JSI havde fem afbud til kampen, blandt andet fra spillende træner Henrik Esbensen, som var blevet syg. JSI var rimelig med i første halvleg, som endte 2-1 til Moseby. Efter et kvarter nettede Moseby til 1-0. Fem minutter senere udlignede JSI til 1-1 på et flot mål af Keld Kongerslev. Fem minutter før pausen blev det 2-1 til Moseby - igen på et lidt heldigt mål. JSI holdt Moseby stangen indtil 20 minutter før tid, hvorefter korthuset faldt sammen. JSI blev ramt af en 10 minutters udvisning, og tillige var der travlt på udskiftningsbænken, idet både Thomas Birkmose og Niels Salling måtte gå ud med skader. Moseby fik tilkendt to straffespark begået af en træt JSI-defensiv, og det gav scoringer til 3-1 og 4-1. Moseby bankede siden et flot mål i netmaskerne til 5-1, og i sidste minut faldt scoringen til 6-1. P.S.