Jesper Christiansen: Et fortjent point

Vendsyssel-målmanden glædede sig over indsatsen i anden halvleg mod Silkeborg

Foto: Peter Broen

Foto: Peter Broen

HJØRRING:Vendsyssel FF fik et enkelt point ud af anstrengelserne, da Silkeborg søndag var på besøg i Hjørring.

Silkeborg gik ellers til pausen med en 1-0-føringen, men på en god anden halvleg sikrede Vendsyssel sig 1-1 mod Superliga-nedrykkerne.

- I første halvleg var vi ikke aggressive nok, men til gengæld spiller vi en stærk anden halvleg, så jeg synes, at det er fuldt fortjent, at vi får det ene point. Med lidt held havde vi måske også snuppet alle tre, mener Vendsyssel-målmand Jesper Christiansen.

Han glædede sig over, at Vendsyssel fuldt ud matchede Bet25 Ligaens formodet stærkeste mandskab.

- Vi viste, at vi kan måle os med et hold, som det vil være en skandale for, hvis de ikke rykker op. Det kan vi glæde os over, men jeg er ikke overrasket, for jeg ved, at vi har et hold med et stort potentiale, når vi spiller op til vores bedste, lyder det fra VFF-målmanden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.