Jesper Møller forlader AaB’s bestyrelse
Som planlagt træder Jesper Møller ud af bestyrelsen i AaB
AALBORG: Jesper Møller træder som planlagt ud af AaB’s bestyrelse og afløses af Nils Duus Kinnerup. Det oplyser AaB på deres hjemmeside.
Jesper Møller har været medlem af bestyrelsen i AaB i 21 år, og forlader bestyrelsesposten, efter han blev vagt som formand for Dansk Boldspil-Union.
- Min udtræden er udramatisk og helt som planlagt, og jeg har blot ventet på det rette tidspunkt, som er nu, hvor AaB står med et fantastisk fundament. Jeg er stolt over at have været medvirkende til at etablere en talentudvikling i verdensklasse og skabt en vinderkultur baseret på fællesskab, oplevelser og traditioner, ligesom fire danske mesterskaber og en pokaltitel til AaB taler for sig selv, siger Jesper Møller.
Det nye bestyrelsesmedlem, Nils Duus Kinnerup har gennem de seneste 22 år været en del af topledelsen i selskaber som Royal Greenland, Tulip Food Company og Dancall Telecom.
Nils Duus Kinnerup har også tidligere været bestyrelsesmedlem i AaB A/S i perioden 1994-2002.
Bestyrelsen i AaB A/S udgøres hermed af formand Finn V. Nielsen, næstformand Nils Dorin, Jacob Møller Knudsen, Henning G. Jensen, Henrik Thomsen, Lynge Jakobsen og Nils Duus Kinnerup.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.