Brønderslev

Jesper Pedersen vandt igen

} BREVDUER:Jesper Pedersen, Fjerritslev, havde igen Løgstør Brevdueforenings hurtigste due. Det var på den ene af to flyvninger fra Altona, som er en forstad til Hamburg. En distance på 386 km. Duen fløj med en gennemsnitshastighed på 1265 meter i minuttet. Sektionsvinder blev Skovsgård med 1270 meter i minuttet Fra den anden kapflyvning fra Altona havde Poul Jørgen Jensen, Aggersund, foreningens hurtigste due. Den tilbagelagde de 376 km med en gennemsnitsfart på 1236 meter i minuttet. Brønderslev blev sektionsvinder med 1255 meter i minuttet. På lørdag starter kapflyvningerne med ungduer. Ungerne er født i starten af året, og den sidste månedens tid har den enkelte dueejer trænet sine ungduer på mange små strækninger. Efter at duerne er kommet ind i stabil rytme med at finde hurtig tilbage til dueslaget og gå ind på slaget, er ungduerne klar til nogle private træninger på lidt længere afstand, hvor de andre dueejere også deltager. Dette er med til at hærde dem, så de er endnu bedre forberedte til sæsonens kapflyvninger. Første station er Brædstrup. En distance på ca 120 km. Kapflyvningerne for de gamle er også Brædstrup, Altona og Osnabrück i Tyskland.