Naturvidenskab

Jesper Theilgård taler i Hobro

} GRUNDLOVSFEST: Et vejrikon taler ved Grundlovsfesten i Hobro på næste søndag. Det er meteorolog Jesper Theilgaard, som går på talerstolen ved festen i Østerskoven. Han kan tale om vind og vejr, men emnet er endnu ikke kendt. Det er derimod Theilgaard, som ofte toner frem på DRs tvskærm for at fortælle om det, som alle altid kan snakke om: Vejret. Festen byder også på masser af musikalsk underholdning. Både borgervæbningen, rytmisk kor og Hobro Bykor deltager. } MUSIKSKOLEKONCERT: Et skoleår er ved at være slut, og det markeres rundt omkring på flere måder. Hos Ottos Musikskole slutter skoleåret af med en stor elevkoncert i Hobro Idrætscenter, og den finder sted søndag 5. juni. Koncerten bliver som sædvanligt en koncert, hvor alle aldre og niveauer er repræsenteret, og en koncert, som giver et billede af de daglige aktiviteter i Ottos Musikskole. Der vil også blive præsenteret nogle af musikskolens nyheder - nemlig harmonikaundervisning samt bas og saxofonundervisning. Sidste nye tiltag i Ottos Musikskole er solosang og sangkor, og det er Wenche Billbo, der står for den del. Hun er blandt andet i gang med at bygge et sangkor op, og dette kor kan man blandt andet høre synge gospel til elevkoncerten. En uges tid efter koncerten holder eleverne fælles afslutning, inden alle skilles for at holde sommerferie frem til 15. august, hvor en ny sæson begynder.