Jessen: Nu kan vi kigge opad

Mads Jessen gjorde det glimrende som vikar for Mikkel Thygesen i sejren over Esbjerg

Billeder fra DS Arena fredag aften.Hobro IK møder Esbjerg Fb.Foto: Martin Damgård

Billeder fra DS Arena fredag aften.Hobro IK møder Esbjerg Fb.Foto: Martin Damgård

HOBRO:Hobros Mads Jessen har de seneste par kampe overtaget rollen bag Quincy Antipas i Hobros offensiv, fordi Mikkel Thygesen fortsat sidder ude med en skade.

Fredag aften mod Esbjerg var ingen undtagelse, og her greb Jessen chancen med fornemt spil.

- Det er man nødt til i den her verden. Når der er en der bliver skadet, kan det være man selv får chancen og det gør jeg i dette tilfælde. Så må vi se om det er nok til at jeg kan holde ham ude, når han engang bliver klar igen, siger Mads Jessen.

Han og resten af Hobro-mandskabet kom bagud efter blot 12 minutters spil, men fik vendt kampen og vandt 3-1 over Esbjerg.

- Vi er kommet dårligt fra start i de seneste to kampe. Men det er en fighterkamp. Vi kæmper os tilbage og får lavet tre vanvittigt flotte mål, siger offensivspilleren, der nu kan gå weekenden i møde på Superligaens sjetteplads. Holdet har nu to point op til tredjepladsen og 16 point ned til nedrykningsstregen.

- Sejren betyder, at vi vist godt kan kigge lidt mere opad end nedad i tabellen. Det snakkede vi meget om. Vi er en del tættere på en tredjeplads end på at rykke ned, så det giver da noget at spille for. I stedet for at vi ligger midt i Ingenmandsland, så har vi noget at kæmpe for nu, siger Mads Jessen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.