Jessica Simpson er blevet mor igen

Ace Knute er navnet på Jessica Simpson andet barn.

Jessica Simpson er blevet mor igen

Det er kun et år siden, at Jessica Simpson fødte sin datter Maxwell Drew Johnson. Men søndag føjede popstjernen endnu et medlem til familien. Sønnen Ace.

- Ace Knute Johnson er ankommet. Mor og baby har det godt. Jessica, Eric og Maxwell er alle begejstrede for den nye familieforøgelse, fortæller en repræsentant for Jessica Simpson og hendes forlovede, den tidligere NFL-stjerne Eric Johnson, til magasinet UsWeekly.

Ifølge magasinet kom Ace som planlagt til verden i Los Angeles ved kejsersnit.

Sangerinden og hendes forlovede fik datteren Maxwell i maj sidste år. Parret blev forlovet i november 2010 efter at have kendt hinanden i seks måneder. De har været tvunget til at udskyde brylluppet to gange.

Jessica Simpson fik sin debut i 1999. Siden da har hun lavet adskillige plader, optrådt i flere tv-shows og senest gjort sig som modedesigner.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.