Film

- Jesus er en fejlfarve

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det skæ­ve og sinds­sy­ge i Da­rio Fo's mo­no­lo­ger blev frem­ført i en me­get over­be­vi­sen­de form af Er­nes­to Piga Car­bo­ne.

Det er torsdag aften, og regnen siler stille ned over Aalborg. Oppe under taget på Aalborg Teaters "Transformator"-station, har 22 forventningsfulde mennesker skruet sig ned i miniteatrets spraglede udvalg af bløde sofaer. Der hviler en hjemlig hygge over det hele, og folk sidder og snakker og drikker øl, mens en jazzet omgang ventemusik farver lydtapetet. På gulvet foran sofaerne går en ung mand i stramtsiddende sort tøj rundt i små cirkler, imens han ser meget koncentreret ud. Ind imellem får han øjenkontakt med en af sine spændte beskuere, og hilser pænt med et lidt forlegent blik. Hans navn er Ernesto Piga Carbone. Han er skuespiller, og i snart to år har han turneret landet tyndt med sine skrupskøre Dario Fo monologer. I aften er det Jesus der skal igennem Fo-møllen, med "Brylluppet i Kana" og "Jesusbarnets første mirakel". Lyset dæmpes en smule, og musikken stopper. Ernesto stiller sig på midten af gulvet og løfter armene op mod loftet, lægger ansigtet i veltilfredse folder, og lader så tiden stå helt stille i et kort øjeblik. Den lidt generte fyr er fuldstændig væk, og på gulvet står en engel klar til at fortælle den sande historie om Jesu forvandling af vand til vin ved brylluppet i Kana. Men før han på overlegen vis får sig præsenteret, afbryder han sig selv. Nu som den glade dranker, der vil fortælle historien om alletiders drukfest ved det selvsamme bryllup i Kana. Herfra kører det så bare derudaf med englen og drankeren, der kæmper en sindssyg kamp for at komme til orde. Til sidst vinder drankeren, og får lov til at fortælle om, hvordan Jesus lavede spandevis af afskyeligt vand om til guddommelig vin. Publikum er fra start fanget af historien, og konstant lyder der grin over den timing og endeløse række af grovkornede og vanvittige jokes, som flere af dagens stand-uppere kunne lære meget af. Drankeren på scenen taler om blasfemi og tager os med tilbage til Edens have, hvor Ernesto vælter sin krop rundt som slangen, der vil tilbyde Adam det forbudte æble. Adam tager en slurk af sin vin og sparker slangen ad helvede til, og alle lever et lykkeligt liv i Paradis. Scenen slutter i en vanvittig eksplosion, hvor drankeren oplever den lykkelige druknedød i et kæmpe glas vin. Bang og tilbage er den undseelige skuespiller, der med et ark papir foran sig læser op om hvem Dario Fo egentlig er, og om vigtigheden af at fortælle historier. Fra arket læser Ernesto også et absurd eventyr om en by på vej mod afgrunden, og om et folk med skyklapper på. Han fortæller indlevende, men er desværre bundet af papiret foran sig. Publikum klapper, og en ny forvandling er parat til at forme den unge skuespiller denne gang til en 12-årig Jesus, der bruger mirakler for at få venner. Først får vi dog forhistorien om de hellige tre konger, der er på vej hen til Jesubarnet. Der er den selvoptagede, smukke konge på sin hvide hest, den gamle konge med bylder i røven og den syngende negerkonge på sin kamel. Hali, hali, hali, synger negerkongen mens han slynger armene mod himlen, til røvbyldekongens store irritation. Hele scenen er herligt absurd og hylende morsom. Vi springer frem i tiden til byen Jaffa, hvor den 12-årige Jesus har problemer med at få venner blandt byens snotunger, der kalder ham for "fejlfarve" og "Palæstina". Jesus får dog hurtigt vendt opmærksomheden imod sig, da han begynder at puste liv i lerfugle på byens torv. Ernesto puster ud i luften og stirrer frem for sig, så man nærmest kan se den smukke fugl flyve bort over byens solsvedne tage. Alle ungerne kommer løbende, og kort efter skal Jesus puste liv i en flyvende lort, en helikopterfugl og en kat med vinger, der æder alle de andre fugle. Lydeffekterne vælter ud af den sortklædte skuespiller, som på imponerende vis spiller et torv fyldt med unger. Jesus styrer, men midt i det hele kommer byherrens møgunge ind og ødelægger hele legen ved at smadre alle lerfuglene og jage de andre børn væk. Jesus bliver sur, og efter at have sladret til Far, forvandler han terroristungen til en lerstatue. Han ender dog med at få skældud af mor Maria, da det jo ikke rigtig passer sig for Messias at være hævngerrig. Scenen ender i en stor pærevælling, hvor negerkongens slagsmål med byldekongen udarter sig i endnu en eksplosion. Publikum er bjergtaget, og klapsalverne runger i det lille rum, hvor Ernesto Piga Carbone er som vågnet fra en dyb trance. Han kigger sig tilfreds omkring og går ud, efter at have leveret en times afvæbnende humor med glimt i øjet. Publikum begynder så småt at rejse sig. De har sammen oplevet en skarp kritik af et egocentrisk samfund, men mest af alt en samling dejlige og skøre historier, og med veltilfredse smil på læben glider de tilbage ud i natten, hvor regnen så småt er stilnet af.