Jetsmark forbedrer sig

Superligareserverne fra OB fik et nederlag med hjem til Fyn

Fodbold 26. august 2007 06:00

JETSMARK OB II 3-1 FODBOLD, 2. DIVISION VEST, MÆND Af Søren Olsson soren.olsson@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:JETSMARK: En fremragende fighterindsats i første halvleg og rigtig godt spil i anden halvleg gav lørdag Jetsmark tre velfortjente point på hjemmebanen. Gæsterne var ikke helt så skræmmende som frygtet, da hverken Sdrjan Radonjic eller Bengt Säternes var meldt klar til kampen, men alligevel pressede OB på i starten af kampen. Kort før pausen scorede først Peter Tranberg på indirekte frispark efter oplæg fra Thomas Buus, og da Christian Flindt Bjerg sendte bolden i nettet minuttet efter, kunne Jetsmark gå til pausen med et smørret grin. - Vi måtte løbe meget hurtigt i defensiven, men offensivt kom vi til nogle chancer, og vi vidste også på forhånd, at de ikke var specielt gode i defensiven. Vi har arbejdet meget på at blive skarpere, og det er vi også blevet. Nu lukker vi et mål færre ind og scorer et mere, end vi har gjort i vores to 2-2 kampe, siger træner Henning Pedersen. I anden halvleg viste Christian Flindt Bjerg endnu engang sit gode skud, da han sendte bolden i nettet til 3-0, inden unge Matti Lund scorede på straffespark i slutsekunderne til OB-reducering. - Spillemæssigt er jeg stadig ikke helt tilfreds, men jeg kan se, at det går fremad. Men det både kan og skal blive endnu bedre, siger træneren. [ Kampfakta: Pausestilling: 2-0. Mål: 43. minut 1-0 Peter Tranberg, 44. minut 2-0 Christian Flindt Bjerg, 75. minut 3-0 Christian Flindt Bjerg, 89. minut 3-1 Matti Lund (straffe). Jetsmark 4-4-2: Brian Ulstrup - Lars Mynderup, Malthe Guldager, Anders Sørensen, Rene Dam - Jeppe Østenkær (85. minut Bo Zink), Peter Tranberg, Christian Flindt Bjerg, Dennis Olsen (70. minut Lasse Strandberg) - Asger Andreasen, Thomas Buus (75. minut Tim Bay). Tilskuere: 195. Dommer: Lars Halskov.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...