Fodbold

Jetsmark garant for underholdning

PANDRUP: - Man kan i hvert fald ikke beskylde os for, at vores kampe er nogen ørkenvandring at se på ... og der er lagt op til en forrygende kamp mod B1909. Vi skal møde et rigtigt godt hold, og vi kan ikke møde dem på et bedre tidspunkt end nu. Hvis vi skal slå nierne, så skal det være nu, hvor vi hverken har skader eller karantæner. Henning Pedersen glæder sig til at møde trænerkollegaen Tommy Møller Nielsen - søn af en velkendt tidligere landstræner og med en fortid i FC Nordjylland - men bestemt også til mødet med et fynsk hold, han har meget stor respekt for. - De har det hele, hvis man ser på dem som hold. De er fysisk trimmede, taktisk gode og har nogle spillere med store individuelle kvaliteter. Og så har de en ydmyg holdning til tingene. Det gør bare kampen sværere for os, mener Jetsmark-træneren. Det sidste sagt med tydelig adresse til sidste uges marathontur til Sjælland og mødet med HIK. Før det møde blærede HIK-træner, Jacob Friis-Hansen, sig med at have 2. divisions bedste fodboldhold ... og tabte 0-3 til vendelboerne. Lørdag eftermiddag mener Henning Pedersen, at han faktisk står overfor netop rækkens bedste mandskab...toto