Pandrup

Jetsmark i ny bundgyser

PANDRUP: Jetsmarks oprykkere er kommet imponerende flot fra start på foråret, og i eftermiddag kan holdet taget et afgørende skridt væk fra de tre nedrykningspladser, hvis det lykkes at hive en sejr hjem i bundgyseren ude mod fynske Korup. Fire point skiller netop nu Korup på 14. pladsen fra Jetsmark på 16. pladsen. - Det er den sidste af tre såkaldte "seks point-kampe" i denne omgang, og som sådan er den naturligvis megavigtig. Selvfølgelig har vi masser af selvtillid efter den gode start på foråret, men vi arbejder meget med at holde benene på jorden og holde fokus på næste kamp. Og man må ikke glemme, at Korup på hjemmebane faktisk har besejret Skive 8-1 og som det eneste hold endnu har taget point fra FC Nordjylland, konstaterer Jetsmark-træner Henning Pedersen, som glæder sig over, at den glædelige mangel på skader og karantæner gør, at der nu er ved at komme vigtig automatik ind i oprykkernes spil. Til kampen i dag har han måttet indkassere et afbud fra forsvarsspilleren Benny Bojer, der plages af dårlig ryg. Han erstattes af Anders Sørensen.OM