Aalborg

Jetsmark rykker op i serie 1

} Med en sikker sejr på 5-0 på udebane over Vejgaard sikrede Jetsmark serie 2 sig oprykning til serie 1, hvilket var været målet for hele sæsonen. Oprykningen kom i hus efter et efterår, hvor Jetsnmark slet ikke har tabt, og netop stabiliteten været stærkt medvirkende til avancementet. Jetsmarks andethold har oplevet færre rokeringer fra kamp til kamp end normalt, og så har spillerne ydet en flot indsats, forklarer træner Søren Nissen. I kampen mod Vejgaard var spillet overbevisende, men det var først efter puasen, at kampen blev afgjort. Gögmen Yigen, Henrik Steffensen (2), Brian Lassen og Ronnie Jensen scorede Jetsmarks mål. Jetsmark kan vinde rækken ved at hente ét point i kampen mod bundproppen Bindslev. Skuffet træner } Træneren for Jetsmarks jyllandsseriehold i fodbold for damer, Lene Larsen, er skuffet over spillernes indsats mod Støvring, som tog hjem med en sejr på 3-0. - Vi kan kun takke os selv for, at vi taber. Det var svært at se, at det var top mod bund. Vi har mange chancer for at komme foran, men der er ingen, der tager ansvar og sparker bolden ind over stregen. Vi har åbenbart ikke det, der skal til for at afgøre kampene, siger Lene Larsen. Støvring kom foran efter et kvarter i 2. halvleg, da Jetsmark-forsvaret ikke fik sparket bolden væk i tide, og et kvarter senere blev kampet afgjort med gæsternes scoring til 2-0.